Stat, kirke og folk i europæisk historie

Resumé

Denne oversigtsartikel påviser den kristne kirkes betydning for stats- og nationsdannelsen i Middelalderen og den tidligt moderne periode. Den viser desuden, at selv om kirken gradvist mistede sin formelle magt, især i forbindelse med Reformationen, beholdt den en reel social magt og bidrog under enevælden til udviklingen af den moderne stat. Med udbredelsen af særlige konfessionskulturer i de enkelte lande fik de protestantiske kirker desuden stor betydning for deres kulturelle homogenisering og på længere sigt også for de enkelte folks moderne nationaliteter. Artiklen forklarer den lutherske reformations betydning for forholdet mellem kirke, stat og folk, og viser, at der går en vej fra den calvinske reformation til de republikanske og siden demokratiske forestillinger om folkesuverænitet, borgernes rettigheder og ideen om det almene vel. Selv om de mange forskellige folkeligt-konfessionelle bevægelser, der opstod under og
efter Reformationen, ikke havde national karakter var de protestantiske kirker indirekte med til at skabe et syn på forholdet mellem konge, stat og folk, som banede vejen for nationalismen, de moderne nationaliteter og til sidst også til de sekulære forestillinger om folkesuverænitet og individets rettigheder.