Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?

En diskussion om fagpersoner skal adressere tro og eksistentielle te-maer i samtale og behandling af personer i livkrise

Resumé

I mit arbejde som psykolog i sygehusvæsnet støder jeg på mennesker, der er ramt på eksistensen, når de oplever at kroniske smerter sætter en barriere for deres håb og drømme for livet. Indimellem bliver åndelige og eksistentielle spørgsmål udtalt i terapien, men oftest ikke. Måske fordi den sundhedsfaglige ramme, som jeg møder patienterne i, ikke fordrer en åbenhed om disse spørgsmål. Litteraturen peger ellers på at åndelig og eksistentiel lidelse i høj grad er forbundet med fysisk, psykisk og socialt helbred og velbefindende. Litteraturen finder også, at sundhedspersonale ofte undlader at adressere dette på grund af blufærdighed, mangel på tid eller en oplevelse af manglende færdigheder til at tage den svære samtale. Artiklen sætter fokus på spørgsmålet om sundhedspersonale skal spørge ind til samt inddrage patientens/klientens åndelige og eksistentielle overvejelser i forbindelse med livskriser som alvorlig sygdom. Der præsenteres forskellige mulige måder dels at opspore åndelig og eksistentiel lidelse, og rationalet for at inddrage en persons tro i behandling diskuteres.