Kollektiv identitet og individuelt ansvar: Et retorisk studium af referenceskift i Lev 18-20 og 25-26

Resumé

I den såkaldte Hellighedslov (Lev 17-26) tiltales tilhørerne nogle gange som »I« og andre gange som »du«, hvilket ofte har forvirret læsere og fortolkere. Traditionelt er disse skift mellem pluralis og singularis blevet forstået som tegn på redaktionel aktivitet, men denne redaktionskritiske metode er med rette blevet kritiseret. Denne artikel undersøger derfor disse referenceskift som retoriske og strukturelle virkemidler og argumenterer for, at skiftene bruges intentionelt til at give lovgivningen en strukturel og retorisk ramme. Gennem en systematisk gennemgang af skiftene i Lev 18-20 og 25-26 vil det blive vist, at referenceskift er et retorisk redskab, der kan anvendes til en bred vifte af kommunikative formål, og ikke mindst at de åbner et vindue til essensen af hellighedsteologien i disse kapitler.