Adalbert Ihle. Missionæren der tippede magtbalancen i Det Danske Missionsselskab

Resumé

Hen over foråret og sommeren 1889 oprulledes der en sag, som har fået navnet “ihlesagen”, og som rystede DMS i sådan grad, at det fremkaldte såvel et ledelsesskifte som et systemskifte i missionsselskabet. Sagen handlede om en missionær, der havde været lidt for optimistisk i sine rapporter hjem til bestyrelsen og missionsvennerne. Da missionær Adalbert Ihle i foråret 1889 vendte hjem til Danmark efter tolv års tjeneste i Det Danske Missionsselskabs (DMS) arbejdsområde i Arcot i Sydindien, fik han at vide, at han ikke ville kunne genudsendes, da DMS’ bestyrelse ikke længere havde tillid til ham. Tilsyneladende var der tale om, at Ihle havde gjort sig skyldig i magtmisbrug, både hvad angår økonomisk forvaltning og blomstrende rapporter hjem til bestyrelsen om dåbstal, der ikke havde bund i virkeligheden. Men i virkeligheden var der snarere tale om, at der var kræfter i dansk kirkeliv, der pønsede på at overtage ledelsen af DMS og kun ventede på, at der skulle opstå en sag, som kunne bruges som løftestang til at gennemføre et systemskifte. I dette spil blev Ihle en velkommen brik. I det følgende vil vi først se på, hvorledes selve sagen opstod, og hvad den indeholdt. Derpå vil vi følge de forskellige aktørers brug af sagen, hvor man dels krævede Ihles afsked, dels at bestyrelsens formand og forretningsudvalg skulle træde tilbage for at give plads til nye folk. Herefter vil vi se på det store møde mellem DMS’ bestyrelse og repræsentanter for forskellige dele af dansk kirkeliv, som fandt sted i Fredericia i oktober 1889, og hvor DMS fik en helt ny struktur. Ved dette møde, der var indkaldt, for at bestyrelsen skulle give en redegørelse til missionsvennerne om, hvorfor man havde afskediget Ihle, kom ihlesagen i virkeligheden til at fylde en ganske lille del af dagsordenen. På den baggrund diskuterer jeg, om Ihles afsked var berettiget eller ej. At Ihle blev brugt politisk til at forskellige aktører kunne nå deres mål, er uomtvisteligt. Men var afskedigelsen berettiget?