‘Det autentiske er en klang’ - dødens eksistentielle og æstetiske tonalitet i Karl Ove Knausgårds Min kamp

Abstract

Med udgangspunkt i første og sidste bind af Karl Ove Knausgårds Min kamp (2009-2011) undersøger denne artikel den autenticitetssøgen, der gennemsyrer værket. Denne søgen finder sted på to planer – på et eksistentielt og på et æstetisk plan. Værkets hovedperson Karl Ove søger både efter et autentisk liv og en autentisk litteratur, men mødes af to forhindringer 1) splittelsen mellem virkelighed og fiktion og 2) en dertilhørende splittelse mellem liv og litteratur. Min kamps søgen efter autenticitet er dermed også et forsøg på at overkomme disse to forbundne splittelser.
Artiklen argumenterer for, at døden er den væsentligste faktor i værkets autenticitetssøgen og denne søgens forløsning. Ved at indskrive den døde far som værkets eksistentielle og æstetiske basis både i værkets form og indhold, skabes der en dødens tonalitet, der afkaster en autentisk klang. Artiklen definerer dødens tonalitet i et teoretisk krydsfelt mellem Sianne Ngais litterære forståelse af tone i Ugly Feelings (2007) og Martin Heideggers filosofiske forståelse af døden som et eksistentiale i Sein und Zeit (1927).
Artiklens pointe er ikke, at dødens tonalitet medfører en ophævelse af splittelsen mellem virkelighed og fiktion og af splittelse mellem liv og litteratur. Dødens eksistentielle og æstetiske tonalitet muliggør tværtimod en dialektik mellem disse kategorier og muliggør dermed en momentvis forløsning af Min kamps autenticitetssøgen.