Det usigeliges rolle i J.P. Jacobsens “Monomanie”

Abstract

Artiklen belyser, hvor tæt J.P. Jacobsen i arabesken “Monomanie” (1869) tilsyneladende kommer på at tænke, hvad Jacques Derrida kredser om i foredraget Differance næsten hundrede år senere. Dette sker med udgangspunkt i det usigeliges rolle i “Monomanie”. Indledningsvist vises det, hvordan tekstens genre og indhold selv peger mod dette tema for tænkningen. Efterfølgende introduceres Derridas begreb om differancen, og dets forhold til dekonstruktionen og opgøret med nærværsmetafysikken udpensles. Den introducerede terminologi anvendes herefter i gennemgangen af arabeskens fire strofer. Analysen af “Monomanie” viser, hvorledes teksten både formelt og indholdsmæssigt kommer i opposition til en fast orden. Det vises videre, at monomaniens objekt ikke angår noget substantielt. Jeg’et finder sin monomani tilfredsstillet i et rum, hvor dekonstruktionen synes mulig i opgøret med substanstænkningen. Et opgør, som dog ikke lykkes. Afslutningsvis diskuteres læsningens legitimitet kort. De mange ligheder mellem Differance og “Monomanie” fremhæves, men det understreges samtidigt, at “Monomanie” ikke giver mere end en ansats til opgøret med nærværsmetafysikken.