Fortælleren der forsvandt i en krog i solen mellem høje havemure: En unaturlig læsning af J.P. Jacobsens “Fra Skitsebogen”

Abstract

Denne artikel beskæftiger sig med J.P. Jacobsens kortprosatekst “Fra Skitsebogen” (1882) samt tre læsninger af denne i lyset af den unaturlige narratologi. Anledningen er dels Jacob Bøggilds udpegning af unaturlige fortællesituationer i Jacobsens novelle “Mogens” og dels observationen af, at de tre læsere Finn Stein Larsen, Jørn Vosmar og Franz Michaelis er dybt uenige om, hvad i Jacobsens tekst som er realitet, og hvad der må forstås som fortællerens fantasi. Ligesådan har de svært ved at enes om, hvad fortælleren er for en størrelse, og om han overhovedet er der. Dette kunne tilsammen tyde på, at “Fra Skitsebogen” er en interessant genstand for den unaturlige narratologi.
Jeg vil derfor med udgangspunkt i Jan Albers artikel “Impossible Storyworlds – and What to Do with Them” (Alber, 2009) forsøge at vise, hvordan de tre forfattere har en tendens til at naturalisere Jacobsens tekst, det vil sige bortforklare det unaturlige, hvorefter jeg selv vil foreslå en unaturlig læsning med udgangspunkt i Henrik Skov Nielsens artikel “Naturalizing and Unnaturalizing Reading Strategies: Focalization Revisited” (2013). Til sidst vil jeg vurdere, om en sådan unaturlig tilgang overhovedet er givtig, og om den bibringer noget nyt til forståelsen af Jacobsens tekst.