Bliver drømmen om den anonyme skrift til et mareridt?

Resumé

Artiklen undersøger, hvordan kunstig intelligens’ udbredelse ændrer vilkårene for forfattere og skriftkultur. Artiklen placerer denne udvikling i en historisk kontekst, hvor automatiseret skrivning tidligere er blevet tematiseret i litteraturen, fra Jonathan Swifts satire til George Orwells dystopi. Med afsæt i Alan Turings tidlige spekulationer til nutidens generative AI-modeller som ChatGPT beskrives den teknologiske udvikling, der har gjort maskinskabt tekst til en ny realitet. Derpå udvikles en typologi over forfattere i AI-tidsalderen, fra dem, der insisterer på autentisk, uassisteret skrivning, over den begrænsede brug af AI til avantgardister, der eksperimenterer med AI, og endelig til fuldt automatiseret litteratur­produktion. Spørgsmålet om forfatterens rolle sættes i relation til Michel Foucaults ide om den anonyme skrift, og konklusionen peger på en skriftkultur i forandring, hvor grænsen mellem menneskelig og maskinel tekstproduktion bliver stadig mere flydende.