Litterære atmosfærer

En undersøgelse af atmosfærebegrebets potentiale i litteraturanalytiske sammenhænge

Resumé

Denne artikel er en undersøgelse af, hvordan og hvorfor vi som mennesker følelsesmæssigt går i relation med de steder, vi befinder os på. Hovedantagelsen er, baseret på fænomenologerne Gernot Böhme og Herman Schmitz, at vi gør dette igennem stedets atmosfære – den rumlige del af den følelse, som ’er i luften’. Artiklen vil først og fremmest være en tilstrækkelig filosofisk udfoldelse af atmosfærebegrebet. Herefter vil denne opfattelse af begrebet blive sat i relation til litteraturanalyse, og artiklen vil diskutere nogle potentialer for anvendelse i en litteraturviden­skabelig kontekst, heriblandt i forhold til historiske læsninger. Selvom begrebet i forvejen er velkendt og brugt i litteraturanalytiske sammenhænge, tilbyder Böhme og Schmitz’ fænomenologiske tilgang til atmosfærebegrebet nye og filosofisk forankrede perspektiver, som kan give nye indsigter i, hvilke følelsesmæssige tilstande der gør sig gældende i litterære værker, ikke mindst historiske litterære værker.