Når vi drømmer, løber økonomierne under vores hud

En økomarxistisk læsning af Digte 2014

Resumé

Ud fra begrebet om den fossile kapitalisme undersøger jeg, hvorledes det føles at leve i en tid, hvor den fossile kapitalisme underminerer grundlaget for alt liv. Dette gør jeg gennem et nedslag i det danske samtidsværk Digte 2014 af Theis Ørntoft. Målet for artiklen er at fremhæve et fundamentalt, men ofte overset træk ved et af 2010’ernes mest toneangivende danske digtsamlinger, nemlig det, at Digte 2014 skildrer, hvorledes det føles at leve i den kapitalocæne tidsalder. Indledningsvist introducerer jeg Andreas Malm, der hævder, at koblingen af de fossile brændstoffers og økonomi­ens logik har ledt til nutidens økologiske krise. Herfra bevæger jeg mig over i læsningen af Digte 2014, hvor jeg opholder mig ved skildringen af livet i den kapitalocæne tidsalder. Endelig diskuterer jeg med afsæt i to retninger inden for økokritikken, den posthumanistiske og den humanistiske, digtsamlingens natursyn i forbindelse med dens æstetiske og kritiske potentiale for at skabe en ny mening eller et håb for fremtiden. Artiklen konkluderer, at Digte 2014 skelner mellem det naturlige og kulturelle og indkredser og udpeger et bestemt system og en bestemt gruppe mennesker som de primære ansvarshavere for klimakrisen og derved formulerer en ny mening eller et håb for fremtiden.