Havens nødvendighed: "Deltagelse" og aktuelle strømninger i havekulturen

Resumé

Denne artikel præsenterer, hvordan haven bliver ramme om deltagelse som en fællesskabsorienteret, produktiv og grøn aktivisme. Udgangspunktet er samspillet mellem haven som henholdsvis forestillingen om et paradis på jord og en produktiv skabende praksis, en særlig form for kultivering af naturen. Til forståelse af praksisbegrebet anvendes begrebet ”vita activa” i Hannah Ahrendts fortolkning (Ahrendt 1958). Artiklen behandler haven set i lyset af de tiltagende klimaforandringer og trækker en række lokale initiativer frem som eksempel på bevægelser nedefra, der udgør mulige måder at imødegå konsekvenserne af disse på. Konkret behandler artiklen tre eksempler på, hvordan havens nødvendighed i denne sammenhæng formidles i forskellige fora: det første er landskabsarkitekten Stig L. Andersson, der ses som repræsentant for den professionelle tilgang til haven. De to øvrige er de selvlærte haveeksperter Søren Ryge Petersen og Signe Wenneberg. Søren Ryge optræder i den del af medierne, der kan betegnes som public service, mens Signe Wenneberg anvender en lang række forskellige medieformer, herunder de sociale medier. Såvel eksemplerne på deltagerorienterede havebevægelser som de forskellige mediers formidling vil blive suppleret og yderligere belyst i det omtalte igangværende projekt med henblik på at nå frem til en forståelse af, hvordan den moderne havekultur adskiller sig fra den klassiske.