Angsten for divergens

Resumé

Artiklen argumenterer for, at humanistisk forskning, der søger at fortolke religiøse og politiske overbevisninger hos kulturpersoner (forfattere, filosoffer, videnskabsmænd etc.) ofte påvirkes af angst for divergens. Dette begreb betegner et ubehag, som kan opstå, når en forsker studerer en beundret person, men samtidig har religiøse og politiske overbevisninger, der adskiller sig fra denne persons. Der argumenteres ydermere for, at divergensangst resulterer i en fejlfortolkning af idolets holdninger, fordi fortolkeren (underbevidst) forsøger at lukke den ideologiske kløft imellem sig selv og idolet. Denne introduktion til angsten for divergens forsøger at gøre tre ting:
1) At forklare divergensangsten som psykologisk fænomen. I den forbindelse trækker artiklen på sociologisk forskning i identitetsdannelse og på René Girards teori om mimetiske begær.
2) At beskrive hvordan angsten for divergens kan aflæses tekstuelt. Her tages nogle lighedspunkter med Harold Blooms begreb angst for indflydelse i betragtning, men artiklen trækker også på narratologisk forskning i upålidelig fortællen.
3) At fremsætte klare eksempler, der illustrerer hvordan en fortolkers angst for divergens kan føre til fejlfortolkninger af hans/hendes idol. Dette vises primært i artiklens sidste sektion: en nærlæsning af Kasper Støvrings bog Villy Sørensen og kulturkonservatismen.