Sang og syngning i skolen
Dansk skolesang mellem håndgribelig og uhåndgribelig kulturarv
DOI:
https://doi.org/10.7146/sang.v4i.145310Nøgleord:
sang, syngning, skolesang, kulturarv, uhåndgribelig kulturarv, musikuddannelseResumé
Songs and singing in school: Danish school singing between tangible and intangible cultural heritage
For centuries, singing has played a vital role in elementary schools in Denmark. During the 20th Century, singing’s significance – in Denmark as well as elsewhere in Europe – was gradually downplayed, and singing was reduced from an independent subject and an overarching activity to a subdiscipline under the broader subject of “Music”. In the 2020’s a renewed interest in communal singing is surging in Denmark; this also entails an increasing focus on the benefits of school singing. Political and societal discourse is fraught with wishes of revitalizing singing culture in schools. However, the arguments to support such wishes are quite different in nature, sometimes leading to misconceptions. This article aims to show that arguments for school singing fall within a continuum between two poles: In one end of the continuum, singing is valued as a way to preserve a culturally valued repertoire of songs, and in the other end, singing is valued as a beneficial activity regardless of what is being sung. The purpose of the article is thus to establish a conceptual distinction that has hitherto been unclear, underscored by the inability of the Danish language to discriminate clearly between “song” and “singing”. To support our case, we mobilize the conceptual pair of tangible and intangible cultural heritage, arguing that these can be mapped on to the distinction between school singing as preservation of songs vs. as an activity in its own right. Further, we trace the occurrence and connotation of the word “song” in Danish public newspapers from the late 18th Century to the 2020’s, showing that the term does indeed fluctuate between connotations of tangible and intangible cultural heritage throughout the period.
Referencer
Abrahamsen, Peter. 1998. ”Fællessangen i det moderne samfund”. I Sangen i skolen: Om fællessangen i skole og samfund før og nu, redigeret af Edith Aller og Michael Schelde, 14-22. Frederikshavn: Dafolo.
Andersen, Hans Jørgen og Jens Olsen. 1998. I Sangen i skolen: Om fællessangen i skole og samfund før og nu, redigeret af Edith Aller og Michael Schelde, 39-72. Frederikshavn: Dafolo.
Arnfred, Knud. 1971. ”Sang bliver et skolefag: Træk af skolesangens historie i 1. halvdel af det 19. århundrede”. Årbogen for Selskab for Skole- og Uddannelseshistorie, 54-75.
Aller, Edith og Michael Schelde, red. 1998. Sangen i skolen: Om fællessangen i skole og samfund før og nu, redigeret af Edith Aller og Michael Schelde. Frederikshavn: Dafolo.
Bach-Nielsen, Carsten. 2023. Kirkehistorie – folkesag og skolesag: Ti kapitler om erindring og historiebrug. København: Eksistensen.
Bak, Kirsten Sass. 2018. ”Fællessangstraditioner i Danmark ca. 1780-1960”. I Fællessang og fællesskab, 15-49. Herning: Videncenter for sang.
Baunvig, Katrine Frøkjær. 2020. ”Forestillede fællesskabers virtuelle sangritualer”. Tidsskriftet SANG 1 (1): 40-45.
Berggreen, Helen. 1998. ”Fællessangens danske historie”. I Sangen i skolen – om fællessangen i skole og samfund før og nu, redigeret af Edith Aller og Michael Schelde, 23-38. Frederikshavn: Dafolo.
Bonde, Lars Ole og Stefan Ingerslev. 2002. ”’Alle kan synge’”: Sangglæde og social og faglig trivsel i indskolingen via klassekorpædagogik og tolærersystem”. I Samsang gjennom livsløpet, redigeret af Anne Haugland Balsnes, Regine Vesterlid og Øyvind Johan Eiksund, 97-127. Oslo: Cappelen Damm Akademisk.
Borčak, Lea Wierød. 2022. Sang. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Borčak, Lea Wierød og Henrik Marstal. 2022. Fællessang – fælles sag? En bog om sang som kollektiv handling. København: Forlaget Højskolerne.
Borčak, Lea Wierød. 2020. ”Community as a Discursive Construct in Contemporary Danish Community Singing”. SoundEffects 9 (1): 81-91. https://doi.org/10.7146/se.v9i1.113023.
Borčak, Lea Wierød og Katrine Frøkjær Baunvig. 2021. ”Medial Conditions for Social Bonding in Singing”. International Review of the Aesthetics and Sociology of Music 52 (2): 391-416.
Boyce-Tilman, June. 2019. ”Unchained Melody: The Rise of Orality and Therapeutic Singing”. I The Oxford Handbook of Singing, redigeret af G.F. Welch, D.M. Howard og J. Nix, 935-963. Oxford: Oxford University Press.
Boyce, Georg, James Curran og Pauline Wingate. 1978. Newspaper History from the Seventeenth Century to the Present Day. London: Constable.
Byberg, Kirsten. 1973: ”Højskolen og den folkelige sangtradition ca. 1840-1910”. Årbogen for Selskab for Skole- og Uddannelseshistorie, 21-53.
Clausen, Karl. 1958. Dansk Folkesang gennem 150 år. København: Fremad.
”Anordning for Almue-Skolevæsenet paa Landet i Danmark, 29. juli 1814”. Danmarkshistorien.dk (u.å.). https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anordning-for-almue-skolevaesenet-paa-landet-i-danmark-af-29-juli-1814.
Engel-Schmidt, Jacob. 2023. ”Kulturministeren i svar på åbent brev: Morgensang og musik skal styrke fællesskaberne”. Kulturmonitor, januar. https://kulturmonitor.dk/debat/art9162420/Morgensang-og-musik-skal-styrke-fællesskaberne.
Faghæfte 1988. Musik. Undervisningsvejledning for Folkeskolen. Undervisningsministeriet, København. https://library.au.dk/fileadmin/lfskolelov/1988-01-musik.pdf.
Faghæfte 1995. Musik. Undervisningsvejledning for Folkeskolen. Undervisningsministeriet, København. https://library.au.dk/fileadmin/lfskolelov/1995-07-musik.pdf.
Fjeldsøe, Michael, Katarina Smitt Engberg og Bjarke Moe. 2024. Carl Nielsen: En kulturhistorisk biografi. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Fælles Mål 2009 – Musik. 2009. https://digitalelaereplaner.dk/wp-content/uploads/sites/11/2023/08/2009-musik.pdf.
Gjerløff Anne Katrine og Anette Faye Jacobsen. 2014. Dansk Skolehistorie, bd. 3: Da skolen blev sat i system. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Goehr, Lydia. 2007. The Imaginary Museum of Musical Works: An Essay in the Philosophy of Music. Oxford: Oxford University Press.
Habermas, Jürgen. 1962. Strukturwandel der Öffentlichkeit. Berlin: Suhrkamp.
Hastrup, Kirsten. 2006. ”Den uhåndgribelige kulturarv – En konvention til debat”. I Begrebet Immateriel Kulturarv, 7-15. København: Kulturministeriets Forskningsudvalg.
https://kum.dk/fileadmin/_kum/5_Publikationer/2006/Begrebet_immateriel_kulturarv.pdf.
Holgersen, Sven-Erik og Finn Holst, red. 2020: Musikfaget i undervisning og uddannelse – status og perspektiv 2020. Aarhus: DPU.
Horwitz, Eva Bojner, David Thorarinn Johnson, Viveka Lyberg-Åhlander, Birgitta Sahlén, Petri Laukka og Pia Bygdéus. 2023. ”Making Space for Singing in the 21st century Classroom: A Focus Group Interview Study with Primary School Music Teachers in Sweden”. British Journal of Music Education: 1-15. https://doi.org/10.1017/S0265051723000360.
Høgel, Sten. 2020. Johann Abraham Schulz – den folkelige fællessangs far. København: Multivers.
Iversen, Marija Krogh. 2014. ”Den danske fællessang har fået en renæssance”. Kristeligt Dagblad. https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/den-danske-fællessang-har-fået-en-renæssance.
Rishøj, Line. 2024 ”Den danske sangskat – hvad er det? Kanonisering af dansk folkelig sang”. Tidsskriftet SANG 5: 1-19.
Kulset, Nora. 2020. ”Singing – A Pathway to Friendship, Empathy and Language in Children from Different Backgrounds”. I The Routledge Companion to Interdisciplinary Studies in Singing, bd. 2, redigeret af Helga R. Gudmundsdottir, Carol Beynon, Karen Ludke og Annabel J. Cohen, 390-402. London: Routledge.
Kultti, Anne. 2013. ”Singing as Language Learning Activity in Multilingual Toddler Groups in Preschool”. Early Child Development and Care 183 (12): 1955-1969. doi: 10.1080/03004430.2013.765868.
Marsh, Kathryn. 2017. ”Creating Bridges: Music, Play and Well-being in the Lives of Refugee and Immigrant Children and Young People”. Music Education Research 19 (1): 60-73. doi: http://dx.doi.org/10.1080/14613808.2016.1189525.
Marstal, Henrik. 2006. ”Sange fra glemmebogen – eller huskekager fra fortiden? Forvaltninger af traditionelle sangrepertoirer i dansk rock omkring årtusindeskiftet”. Ph.d.-afhandling, Københavns Universitet.
Nettl, Bruno L. 1983. The Study of Ethnomusicology: Twenty-nine Issues and Concepts. Urbana: University of Illinois Press.
Nielbo, Kristoffer, Kennet Enevoldsen, Rebekah Baglini, Elena Fano, Andreas Roepstorff, Hianbo Gao. 2023. ”Pandemic news information uncertainty: News dynamics mirror differential response strategies to COVID-19”. PLoS ONE 18 (1): e0278098. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0278098.
Nielsen, Frede V. 1998. Almen Musikdidaktik. København: Akademisk Forlag.
Nielsen, Steen Kaargaard og Mads Krogh. 2014. ”At musikere: En praktisk orientering i musikvidenskaben – i et faghistorisk og videnskabsteoretisk lys”. Danish Musicology Online: 5-17. http://www.danishmusicologyonline.dk/arkiv/arkiv_dmo/dmo_saernummer_2014/dmo_saernummer_2014_01.pdf.
Pedersen, Marianne Holm. 2017. ”Levende kultur: En fortegnelse over immateriel kulturarv i Danmark”. I Magasin fra Det Kongelige Bibliotek 30 (4): 62-70. https://tidsskrift.dk/magasin/article/view/103075/152131.
Potter, John og Niel Sorrell. 2012. A History of Singing. Cambridge: Cambridge University Press.
Rasmussen, Henning Bro. 1998. Kirkesanger og landsbyorganist. Odense: Odense Universitetsforlag.
Rossil, Helen. 2022. Kingotone og brorsonsang – folkelig salmesang i Danmark: Fra salmebøger og lydindspilninger. Uppsala: Acta Universitatis Upsaliensis.
Rossil, Helen. 2015. ”Viser på valse – Vokale vinkler: Konturer af gammel folkelig syngemåde mellem mundtlig og skriftlig kultur”. Danish Musicology Online 7: 83-105. http://www.danishmusicologyonline.dk/arkiv/arkiv_dmo/dmo_07/Dansk_Musikforskning_Online_Vol_07.pdf.
Sarauw, Kirsten. U.å. ”Hvor blev sangen af?” Rønshovedhøjskole.dk. https://www.ronshoved.dk/wp-content/uploads/2020/06/hvor_blev_sangen_af_af_kirsten_sarauw.pdf.
Schei Tiri Bergesen og Edvin Schei. 2017. ”Voice Shame: Self-censorship in Vocal Performance”. The Singing Network 1: 1-10.
Schiørring, Nils. 1977. ”Folket synger”. I Musikkens historie i Danmark, bd. 1, 7-28. København: Politikens Forlag.
Small, Christopher. 1998. Musicking: The Meanings of Performing and Listening. Wesleyan University Press.
Søllinge, Jette D. og Niels Thomsen. 1989. De Danske Aviser 1634-1989 II. Odense: Odense Universitetsforlag.
Sørensen, Jesper, Peter B. Andersen og Katrine Baunvig. 2021. ”Håndvask og fællessang: Ritualer og ritualiserede handlinger i Coronaens tid”. Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 72: 116-136.
Thirup, Søren. 1998-99. ”Musik i folkeskolen”. Dansk Musiktidsskrift 73 (6): 189-192.
Thue, Mette. 2023. ”Sang i dansk giver trivsel og læring i Kolding”. Videncenter for sang. https://videncenterforsang.dk/sang-i-dansk/?fbclid=IwAR2oC7CrT0LtwxJ_RYVX69ZpJb7EPV6kbpMl-mT_iX5miLBGjrOeyLdiQbk.
Undervisningsvejledning for Folkeskolen – Betænkning nr. 253 af 1960. ”Den blå betænkning”. Undervisningsministeriet. https://www.betænkninger.dk/wp-content/uploads/2021/02/253.pdf.
Undervisningsvejledning for Folkeskolen, 10. Musik. Undervisningsministeriet.
UNESCO. 2003. What is Intangible Cultural Heritage? https://ich.unesco.org/en/what-is-intangible-heritage-00003.
Downloads
Publiceret
Versioner
- 2024-05-16 (5)
- 2024-05-16 (4)
- 2024-05-16 (3)
- 2024-05-16 (2)
- 2024-05-16 (1)
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2023 Lea Wierød Borčak, Katrine Frøkjær Baunvig
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Tidsskriftet SANG udgives efter modellen “diamond” open access. Dette betyder, at tidsskriftet tillader sine forfattere at arkivere deres egen artikel i åbne institutionelle arkiver (egenarkivering) eller på eget eller arbejdsgivers netsted i den version og det format, som er blevet godkendt af tidsskriftets redaktion (den accepterede version, opsat i tidsskriftets format i pdf), efter at artiklen er blevet publiceret (uden forsinkelse).
Tekster udgivet af SANG følger Creative Commons licens BY-NC. Dette betyder at, du har frihed til at:
- Dele — kopiere og redistribuere materialet via ethvert medie eller format
- Tilpasse — remixe, transformere og bygge videre på materialet
Licensgiveren kan ikke tilbagetrække disse friheder så længe du følger licensvilkårene:
- Kreditering — Du skal give passende kreditering, lave et link til licensen, og fortælle om eventuelle forandringer af værket. Det må du gøre på enhver fornuftig måde, men ikke tage hensyn til om licensholderen kan godkende din anvendelse.
- Ikke-kommercielt brug — Du må ikke bruge materialet til kommercielle formål.
Ingen yderligere begrænsninger — Du må ikke tilføje juridiske termer eller teknologiske tiltag som juridisk forhindrer andre i at gøre hvad licensen tillader.