Lad os alle synge!
En undersøgelse af metareferentialitet i salmesang i et intermedialt perspektiv
DOI:
https://doi.org/10.7146/sang.v4i.140097Nøgleord:
Hymns, metareferentiality, communal singing, The Danish Hymnal, N. F. S. GrundtvigResumé
Let Us All Sing!
An Investigation of Metareferentiality in Hymn Singing from an Intermedial Perspective
A number of hymns in The Danish Hymnal thematize the act of singing hymns together, thus incorporating a metareferential dimension. This article examines the significance and impact of this metareferentiality on the analysis of such hymns and for the understanding of the social context and practices they are embedded in.
The theoretical framework for examining metareferentiality within a musical context is based on Werner Wolf’s definition, which characterizes metareferentiality as a form of self-reference that implies a reflection on the work’s media per se. It is argued that when applied to hymns and songs, this definition must be complemented with Lea Wierød Borčak’s view of hymns as both an emergent intermedial fusion of text and music and as a social practice.
Building on this theoretical point of departure, this article analyzes the metareferential hymn ”Guds Menighed, syng for vor Skaber i Løn” (1847) written by N. F. S. Grundtvig. The analysis investigates the influence of metareferentiality on both the internal meaningmaking of the hymn and the social practice by exploring the connection between the hymn and the folk song ”Harpens Kraft”, to which the text is set. I show that the metareferentiality is closely linked to the emergent intermedial and social character of the hymn, as the metareferences are only actualized through a concrete, situated act of singing.
Finally, the article discusses the function of metareferentiality in a wider context, where it can be seen as compensatory for absence or social uncertainty. In a historical context, this may add interesting perspectives on N. F. S. Grundtvig’s ideas, where metareferential hymns may be viewed as concrete tools for strengthening communal singing. These insights open a discussion about the inclusive and exclusive effects of communal singing.
Referencer
Agawu, Kofi. 1992. ”Theory and Practice in the Analysis of the Nineteenth-Century ’Lied.’” Music Analysis 11 (1): 3-36. doi: 10.2307/854301.
Asmussen, Jan Sievert. 2014. ”Psalter og salmebog.” I Salmesang: Grundbog i hymnologi, redigeret af Peter Balslev-Clausen og Hans Raun Iversen, 211-217. København: Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag.
Austin, John L. 1962. How to Do Things with Words: The William James Lectures delivered at Harvard University in 1955. Oxford: Oxford University Press.
Balslev-Clausen, Peter. 1983. ”Månedens Grundtvig-salme: Guds menighed, syng for vor skaber i løn.” Organist-Bladet 49 (2): 61-67.
Baunvig, Katrine Frøkjær. 2013. ”Forsamlingen først: N.F.S. Grundtvigs og Émile Durkheims syn på fællesskab.” PhD-afhandling, Aarhus Universitet.
Baunvig, Katrine Frøkjær. 2018.”Ikke salmen i sig selv: Grundtvigs syn på sangens og forsamlingens betydning for fællesskabet.” I Fællessang og fællesskab, redigeret af Stine Isaksen, 95-110. Herning: Videncenter for sang.
Berggreen, A.P. 1853. ”Om Menighedssangen.” I Melodier til den af Roskilde-Præste-convent udgivne Psalmebog og til ”Evangelisk-christelig Psalmebog” udsatte for fire Syngestemmer, for Orgel eller Pianoforte, V-XV. København: C.C. Iversens Forlag.
Bjerg, Svend og Søren Holst. 2011. Den gyldne harpe: Poetisk teologi i Davids og Grundtvigs salmer. Frederiksberg: Alfa.
Borčak, Lea Wierød og Katrine Frøkjær Baunvig. 2021. ”Medial Conditions for Social Bonding in Singing.” International Review of Aesthetics and Sociology of Music 52 (2): 391-416.
Borup Jensen, Th. 1972. ”Hvad er en salme? Forsøg på en genrebestemmelse.” I Salmen som lovsang og litteratur, bd. 1, redigeret af Th. Borup Jensen og K.E. Bugge, 9-62. København: Gyldendal.
Brun, Hans. 1882. Biskop N.F.S. Grundtvigs Levnetsløb, udførligst fortalt fra 1839, bd. 1. Kolding: Konrad Jørgensen.
Cross, Ian og Ghofur Eliot Woodruff. 2009. ”Music as a Communicative Medium.” I The Prehistory of Language, redigeret af Rudolf Botha og Chris Knight, 77-98. Oxford: Oxford University Press.
Davidsen, Ole. 2005. ”Den liturgiske hymne: Et udkast til bestemmelsen af salmen som helligtekst.” I Litteraturen og det hellige: Ur-tekst – Intertekst – Kontekst, redigeret af Ole Davidsen, 144-163. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Eriksen, Uffe Holmsgaard. 2013. ”’Giv mig, Gud, en salmetunge!’ Om kommunikation, salmesang og teologi.” I Én gudstjeneste – mange perspektiver, redigeret af Kristine Helboe Johansen og Jette Bendixen Rønkilde, 187-209. København: Anis.
Fibiger, Ebbe. 1977. ”Jesus Kristus – Guds Ord.” I For sammenhængens skyld: Ord og motiver i Grundtvigs salmer og prædikener, redigeret af Christian Thodberg, 10-36. Aarhus: Institut for Praktisk Teologi.
Frandsen, Ernst. 1972. ”Indledning, Danske Folkeviser i Udvalg, 1937.” I Synspunkter på folkevisen, redigeret af Jørgen Bang, 206-230. København: Munksgaard.
Garne, Kristoffer. 2017. ”Den lutrede streng: Om Grundtvigs og Luthers salmer.” Tidsskriftet Fønix 41: 255-287.
Grundtvig, N.F.S. 1824. Nyaars-Morgen: Et Rim. København: Direkteur Jens Hostrup Schultz, Kongelig og Universitets-Bogtrykker.
Grundtvig, N.F.S. 1847a. Danske Kæmpeviser til Skole-Brug udvalgte og tillæmpede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig. København: Universitetsboghandler C.A. Reitzel.
Grundtvig, N.F.S. 1847b. Om Kæmpevise-Bogen: En stemme mod Hr. Levins, Hr. Liebenbergs o. s. v. København: Universitetsboghandler C.A. Reitzel.
Grundtvig, N.F.S. 1847c. ”Guds Menighed, syng for vor Skaber i Løn.” I Jule-Sange, u.p. København.
Grundtvig, N.F.S. 1850. ”Guds Menighed, syng for vor Skaber i Løn.” I Fest-Psalmer, 21. København: Iversen.
Grundtvig, N.F.S. 1854. ”Guds Menighed, syng for vor Skaber i Løn.” I Fest-Psalmer, 21. 6. oplag, København: Iversen.
Hauge, Hans. 2000. ”Om salmer og modernitet: Fra Grundtvig til Grotrian.” Kritisk forum for praktisk teologi 82: 14-24.
Horsner, John Wedell. 1983. ”Månedens Grundtvig-salme: Guds menighed, syng for vor skaber i løn: De to melodier…” Organist-Bladet 49 (2): 67-70.
Kjærgaard, Jørgen. 2016. ”Guds menighed, syng for vor skaber i løn!” I Salmehåndbog II: Salmekommentar – til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, redigeret af Jørgen Kjærgaard, 11. København: Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag.
Kværndrup, Sigurd. 2006. Den østnordiske ballade – oral teori og tekstanalyse: Studier i Danmarks gamle Folkeviser. København: Museum Tusculanums Forlag.
Malling, Anders. 1962. ”Guds menighed, syng for vor skaber i løn.” I Dansk Salmehistorie, bd. 2, redigeret af Anders Malling, 80-82. København: J.H. Schultz Forlag.
Ovidius Naso, Publius. 2012. Ovids metamorfoser, oversat af Otto Steen Due. København: Gyldendal.
Pedersen, Birgitte Stougaard. 2008. Lyd, litteratur og musik: Gestus i kunstoplevelsen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Solten, Therese Bering. 2014. ”Salmen.” I Ved lejlighed: Grundtvig og genrerne, redigeret af Sune Auken og Christel Sunesen, 223-251. Hellerup: Spring.
Thodberg, Christian. 1983. ”Grundtvig som salmedigter.” I Grundtvig og grundtvigianismen i nyt lys: Hovedtanker og Udviklingslinier fra de senere Års Grundtvig-forskning, redigeret af Anders Pontoppidan Thyssen og Christian Thodberg, 163-196. Aarhus: Anis.
Thuner, O.E. 1930. ”Kort Oversigt over Salmedigtning og Salmesang, samt de danske Salme- og Koralbøger.” I Dansk Salme-Leksikon: Haandbog i dansk Salmesang: En hymnologisk Sammenstilling af Ord og Toner med historiske og bibliografiske Oplysninger, 7-17. København: Lohse.
Thrane, Nanna Cæcilie. 2021. ”Fællessang som samklingende eufori eller social dissonans.” SANG (1-2): 40-56.
Vandsø, Anette. 2010. ”Musik og udsigelse.” Ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet.
Wedin, Kamma. 1965-66. ”Komponisten til ’Dejlig er den himmel blå’: Omkring nogle optegnelser af A.P. Berggreen vedrørende Vartov-sangen.” Dansk Kirkesangs årsskrift: 43-69.
Wierød, Lea. 2014a. ”Formens funktion i salmesang: Melopoetisk metode i sanganalysen med særlig henblik på salmer med tekst af N.F.S. Grundtvig.” Ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet.
Wierød, Lea. 2014b.”Kirkesangen.” I Ved lejlighed: Grundtvig og genrerne, redigeret af Sune Auken og Christel Sunesen, 252-275. Hellerup: Spring.
Wierød, Lea. 2015. ”Et melopoetisk greb på Grundtvig-salmen.” Grundtvig-Studier 66 (1): 175-190.
Wolf, Werner. 2018a. ”’Willst zu meinen Liedern deine Leier drehn?’: Intermedial Metatextuality in Schubert’s ’Der Leiermann’ as a Motivation for Song and Accompaniment and a Contribution to the Unity of Die Winterreise [2001].” I Selected Essays on Intermediality by Werner Wolf (1992-2014): Theory and Typology, Literature-Music Relations, Transmedial Narratology, Miscellaneous Transmedial Phenomena, redigeret af Walter Bernhart, 259-277. Leiden: Brill. doi: 10.1163/9789004346642_011.
Wolf, Werner. 2018b. ”Metafiction and Metamusic: Exploring the Limits of Metareference [2007].” I Selected Essays on Intermediality by Werner Wolf (1992- 2014): Theory and Typology, Literature-Music Relations, Transmedial Narratology, Miscellaneous Transmedial Phenomena, redigeret af Walter Bernhart, 297-316. Leiden: Brill. doi: 10.1163/9789004346642_013.
Zbikowski, Lawrence M. 2009. ”Music, Language, and Multimodal Metaphor.” I Multimodal Metaphor, redigeret af Charles Forceville og Eduardo Urios-Aparisi, 359-381. Boston: De Gruyter Mouton. doi: 10.1515/9783110215366.6.359.
Downloads
Publiceret
Versioner
- 2023-08-17 (2)
- 2023-08-17 (1)
Nummer
Sektion
Licens
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Tidsskriftet SANG udgives efter modellen “diamond” open access. Dette betyder, at tidsskriftet tillader sine forfattere at arkivere deres egen artikel i åbne institutionelle arkiver (egenarkivering) eller på eget eller arbejdsgivers netsted i den version og det format, som er blevet godkendt af tidsskriftets redaktion (den accepterede version, opsat i tidsskriftets format i pdf), efter at artiklen er blevet publiceret (uden forsinkelse).
Tekster udgivet af SANG følger Creative Commons licens BY-NC. Dette betyder at, du har frihed til at:
- Dele — kopiere og redistribuere materialet via ethvert medie eller format
- Tilpasse — remixe, transformere og bygge videre på materialet
Licensgiveren kan ikke tilbagetrække disse friheder så længe du følger licensvilkårene:
- Kreditering — Du skal give passende kreditering, lave et link til licensen, og fortælle om eventuelle forandringer af værket. Det må du gøre på enhver fornuftig måde, men ikke tage hensyn til om licensholderen kan godkende din anvendelse.
- Ikke-kommercielt brug — Du må ikke bruge materialet til kommercielle formål.
Ingen yderligere begrænsninger — Du må ikke tilføje juridiske termer eller teknologiske tiltag som juridisk forhindrer andre i at gøre hvad licensen tillader.
