Den danske sangskat – hvad er det?
Kanonisering af dansk folkelig sang
DOI:
https://doi.org/10.7146/sang.v5i.138144Nøgleord:
canon, communal singing, curation, Danish history of songs, folksongResumé
En analyse af forskellige forståelser af begrebet ’den danske sangskat’ sat i relation til kanondannelse og kuratering i et forsøg på nærmere begrebsafklaring.
Referencer
Alter, Robert. 2004. ”Introduction.” I Pleasure and Change: The Aesthetics of Canon, redigeret af Robert Alter, 3-12. New York: Oxford University Press.
Bachiri, Isam, Nana Jacobi, Anders Greis og Özcan Ajrulovski. 2019. ”Danske muslimer fortjener en plads i sangskatten.” Politiken, 7. august.
Berggreen, A.P. 1842. ”A.P. Berggreen: Forord til Folkesange og melodier, 1842.” danmarkshistorien.dk. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/forord-til-folkesange-og-melodier-af-ap-berggreen-1842.
Bjerg, Åse Clausen. 2005. Den danske sangskat. Bella Musik & Drama.
Bloom, Harold. 1995. The Western Canon: The Books and School of the Ages. New York: Riverhead Books.
Bohlman, Philip V. 2017a. ”Prologue: Again, Herder.” I Song Loves the Masses, 1-17. Oakland, CA: University of California Press.
Bohlman, Philip V. 2017b. ”Folk Song at the Beginnings of National History: Essay on Alte Volkslieder (1774).” I Song Loves the Masses, 21-25. Oakland, CA: University of California Press.
Borčak, Lea Wierød og Henrik Marstal. 2022. Fællessang – fælles sag? En bog om sang som kollektiv handling. København: Forlaget Højskolerne.
Borregaard, Paw, Lise Lundgrenn og Ole Jochimsen. 2003. I Danmark er jeg født – den danske sangskat, redigeret af Ole Jochimsen. Universal Music Denmark.
Citron, Marcia. 1993. Gender and The Musical Canon. Cambridge: Cambridge University Press.
DR Pigekoret. 2011. Den samlede danske sangskat. DR. Sony Music Entertainment Denmark.
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. ”Den danske sangskat.” I Den Danske Ordbog – Moderne Dansk Sprog. u.å. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=danske sangskat&tab=for.
Finsten, Kurt. 2019. ”Drop Højskolesangbogen.” Information, 24. september. https://www.information.dk/debat/2019/09/drop-hoejskolesangbogen.
Fowler, Alastair. 1982. Kinds of Literature: An Introduction to the Theory of Genres and Modes. Oxford: Clarendon Press.
Frandsen, Johannes Nørregaard. 2020. ”Fornyelsen af den folkelige sang.” I Dansk Litteraturs Historie. Lex.dk. https://dansklitteraturshistorie.lex.dk/Fornyelsen_af_den_folkelige_sang.
Gloag, Kenneth. 2015. ”’A Thing of the Past’: Canon formation and the Postmodern Condition.” I Critical Music Historiography: Probing Canons, Ideologies and Institutions, redigeret af Vesa Kurkela og Markus Mantere, 227-237. Farnham: Ashgate.
Goehr, Lydia. 2007. The Imaginary Museum of Musial Works: An Essay in the Philosophy of Music. New York: Oxford University Press.
Grundtvig, Svend og Chr. S. Ley. 1843. ”Om Kæmpeviserne, til danske Mænd og Kvinder.” Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 9. december. http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:9a4d298f-4ac9-40e8-87f7-235051094c9f.
Hansen, Svend. 1993. ”Løjt sogns sangskat.” I Det gamle Løjt XVI, 9-22. Løjt Sogns Lokalhistoriske Forening.
Heiberg, Johan Ludvig. 1941. Elverhøj: Skuespil i fem akter. Kjøbenhavn: Nyt Nordisk Forlag – Arnold Busck.
Herder, Johann Gottfried. 1990. ”Alte Volkslieder, 1774 (Vorreden).” I Werke, bd. 3:
Volkslieder, Übertragungen, Dichtungen, redigeret af Ulrich Gaier, 11-68. Frankfurt am Main: Deutscher Klassicker Verlag.
Kermode, Frank. 2004. Pleasure and Change: The Aesthetics of Canon, redigeret af Robert Alter. New York: Oxford University Press.
Kirkegaard, Annemette. 2005. ”’Det driver af danskhed’: Er der en dansk tone i populærmusikken?” I Musik og danskhed: Fem faglige bidrag til debatten om nationalitet, redigeret af Jens Henrik Koudal, 75-99. C.A. Reitzels Forlag.
Kjær, Frede. 2019. ”Sangene i Højskolesangbogen er en sangskat, som er og skal forblive danskheden selv.” Jyllandsposten, 14. august. https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE11547774/sangene-i-hoejskolesangbogen-er-en-sangskat-som-er-og-skal-forblive-danskheden-selv.
Koudal, Jens Henrik. 2005. ”’Folkemelodiernes særegne tonefald’: Om skabelsen af en dansk nationalmusik.” I Musik og danskhed: Fem faglige bidrag til debatten om nationalitet, redigeret af Jens Henrik Koudal, 11-38. C.A. Reitzels Forlag.
Kristensen, Kasper Brinck. 2019. ”Højskolesangbogen indskrænker forståelsen af, hvad fællessang er.” Information, 4. oktober. https://www.information.dk/debat/2019/10/hoejskolesangbogen-indskraenker-forstaaelsen-faellessang.
Lowenthal, David. 1998. The Heritage Crusade and the Spoils of History. Cambridge: Cambridge University Press. doi:10.1017/CBO9780511523809.
Marstal, Henrik. 2005. ”Sange fra glemmebogen – eller huskekager fra fortiden? Forvaltninger af traditionelle sangrepertoirer i dansk rock omkring årtusindeskiftet.” Ph.d.-afhandling, Københavns Universitet.
Marstal, Inge. 2007. Alle børn synger, udvalg ved Inge Marstal. København: Forlaget Sesam.
Marstal, Inge, Henrik Marstal og Jens Cornelius. 2006. Den nye sangskat – 175 danske sange efter 1965, redigeret af Inge Marstal, Henrik Marstal og Jens Cornelius. København: Aschehoug.
Munk-Petersen, Trine. 2019. ”Oprør over ramadan-sang i Højskolesangbogen: ’Totalt til grin!’” Berlingske, 1. august.
Musica Ficta. 1998. Sange af Weyse, ”Den danske sangskat, vol. 1.” Naxos.
Musica Ficta. 1999. Sange fra romantikken, ”Den danske sangskat, vol. 2.” Naxos.
Musica Ficta. 2000. Carl Nielsen: Sange og motetter, ”Den danske sangskat, vol. 3.” Naxos.
Musica Ficta. 2000. Højskolesangen, ”Den danske sangskat, vol. 4.” Naxos.
Musica Ficta. 2001. Sange fra det 20. århundrede, ”Den danske sangskat, vol. 5.” Naxos.
Musica Ficta. 2001. Danske salmer, ”Den danske sangskat, vol. 6.” Naxos.
Musica Ficta. 2004. Folkesange, ”Den danske sangskat, vol. 7.” Naxos.
Musica Ficta. 2004. Børnesange, ”Den danske sangskat, vol. 8.” Naxos.
Møller, Lis. 2018. ”Traveling Ballads: The Dissemination of Danish Medieval Ballads in Germany and Britain, 1760s to 1830s.” I Danish Literature as World Literature, redigeret af Dan Ringgaard og Mads Rosendahl Thomsen, 31-51. London: Bloomsbury Academic.
Nielsen, Jens og Peter Lindhardt Toft. 2010. Tillæg til den danske sangskat: Sangbog med 30 nye folkelige fællessange. Dansk Sang.
Perloff, Carey. 2004. ”The Artist and the Canon.” I Pleasure and Change: The Aesthetics of Canon, redigeret af Robert Alter, 76-81. New York: Oxford University Press.
Roberts, Les og Sara Cohen. 2014. ”Unauthorising Popular Music Heritage: Outline of a Critical Framework.” I International Journal of Heritage Studies 20 (3): 241-261. https://doi.org/10.1080/13527258.2012.750619.
Smurf. 2023. ”Sangskat” og ”Dansk sangskat.” KB Labs, Det Kgl. Bibliotek. http://labs.statsbiblioteket.dk/smurf/?q=danske sangskat.sangskat.
Weber, William. 2001. ”The History of Musical Canon.” I Rethinking Music, redigeret af Nicholas Cook og Mark Everist, 336-355. Oxford: Oxford University Press.
Wienker-Piepho, Sabine. 2008. ”Herder and the Development of His Volkslied Concept during His Time in Riga.” I Singing the Nations: Herder’s Legacy, redigeret af Dace Bula og Sigrid Rieuwerts, 30-39. Trier: Wissenschaftlicher Verlag Trier.
Downloads
Publiceret
Versioner
- 2024-04-15 (3)
- 2024-04-10 (2)
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2024 Line Rishøj
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Tidsskriftet SANG udgives efter modellen “diamond” open access. Dette betyder, at tidsskriftet tillader sine forfattere at arkivere deres egen artikel i åbne institutionelle arkiver (egenarkivering) eller på eget eller arbejdsgivers netsted i den version og det format, som er blevet godkendt af tidsskriftets redaktion (den accepterede version, opsat i tidsskriftets format i pdf), efter at artiklen er blevet publiceret (uden forsinkelse).
Tekster udgivet af SANG følger Creative Commons licens BY-NC. Dette betyder at, du har frihed til at:
- Dele — kopiere og redistribuere materialet via ethvert medie eller format
- Tilpasse — remixe, transformere og bygge videre på materialet
Licensgiveren kan ikke tilbagetrække disse friheder så længe du følger licensvilkårene:
- Kreditering — Du skal give passende kreditering, lave et link til licensen, og fortælle om eventuelle forandringer af værket. Det må du gøre på enhver fornuftig måde, men ikke tage hensyn til om licensholderen kan godkende din anvendelse.
- Ikke-kommercielt brug — Du må ikke bruge materialet til kommercielle formål.
Ingen yderligere begrænsninger — Du må ikke tilføje juridiske termer eller teknologiske tiltag som juridisk forhindrer andre i at gøre hvad licensen tillader.
