Fællessang som samklingende eufori eller social dissonans

Forfattere

  • Nanna Cæcilie Thrane

DOI:

https://doi.org/10.7146/sang.v2i1-2.137221

Nøgleord:

Group singing, ethnography, educational anthropology, social interaction

Resumé

Group Singing as Harmonic Euphoria or Social Dissonance

Group singing is in general tributed for its ability to promote wellbeing, different aspects of health, feelings of cohesion, and educative potentials. Now and then this perspective seems to overrule the fact that every group singing event is unique and dependent on who and in what way people takes part in it. This article explores how group singing varies depending on social interaction. Based on a multi-sited ethnographic fieldwork, which among other places was carried out at a Danish bording school and with a gospel choir, different kinds of social interaction in group singing events are analyzed. The article finds that the interaction is sometimes dominated by divergence in behavior, participation and attitude, and sometimes by simultaneousness, harmony and euphoria. Moreover, the article illustrates how the interplay can be seen as inhibited by embarrassment, which might occur as a leak of different sets of values: the value of group singing as boring and old-fashioned and the value of group singing as funny and successful. By extension it illustrates how different strategies are used to avoid embarrassment in the interplay. The article contributes with a notion of group singing as a complex and ambiguous social phenomenon which depends on the people present and the context in which it occurs.

Referencer

Anderson, Sally. 2017. ”Socialitet. Samværets flertydighed”. I Pædagogisk antropologi: Tilgange og begreber, redigeret af Eva Gulløv, Gritt B. Nielsen og Ida Wentzel Winther, 71-89. København: Hans Reitzels Forlag.

Balsnes, Anne Haugland. 2009. Å lære i kor: Belcanto som praksisfelleskap. Ph.d.-afhandling. Oslo: Norges Musikkhøgskole.

Baunvig, Katrine Frøkjær. 2020. ”Forestillede fællesskabers virtuelle sangritualer”. SANG 1 (1): 40-45. https://03583923-05f2-4731-8b44-d034249b9c09.filesusr.com/ugd/f86cf3_b31762c066684098b1b282f7a7526d0b.pdf.

Böhme, Gernot. 2006. Architektur und Atmosphäre. München: Wilhelm Fink Verlag.

Böhme, Gernot. 2016. The Aesthetics of Atmospheres. Abingdon: Routledge.

Böhme, Gernot. 2017. Atmospheric Architectures: The Aesthetics of felt Spaces. London: Bloomsbury Academic.

Clift, S.M. og Hancox, G. 2001. ”The Perceived Benefits of Singing: Findings from Preliminary Surveys of a University College Choral Society”. The Journal of the Royal Society for the Promotion of Health 121 (4): 248-256.

Gadamer, Hans-Georg. 2007. Sandhed og metode: Grundtræk af en filosofisk hermeneutik. 2. udg. København: Hans Reitzels Forlag.

Gebauer, Line, Morten Kringelbach og Peter Vuust. 2012. ”Ever-changing Cycles of Musical Pleasure: The Role of Dopamine and Anticipation”. Psychomusicology: Music, Mind, and Brain 22 (2): 152-167.

Goffman, Erving. (1967) 2004. ”Forlegenhed og social organisering”. I Erving Goffman: Social samhandling og mikrosociologi, redigeret af Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen, 120-134. København: Hans Reitzels Forlag.

Gulløv, Eva, Gritt B. Nielsen og Ida Wentzel Winther. 2017. ”Indledning”. I Pædagogisk Antropologi. Tilgange og begreber, redigeret af Eva Gulløv, Gritt B. Nielsen og Ida Wentzel Winther. 7-22. København: Hans Reitzels Forlag.

Halkier, Bente. 2008. Fokusgrupper. 2. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Hansen, Niels Falk. 2020. ”Æstetikken i pædagogikken: På opdagelsesrejse mod ukendte mål”. I Æstetikken tilbage i pædagogikken: På opdagelsesrejse mod ukendte mål, redigeret af Niels Falk Hansen, 13-18. Frederikshavn: Dafolo.

Ingold, Tim. 1993. ”The Temporality of the Landscape”. World Archaeology 25 (2): 152-174. http://www.jstor.org/stable/124811.

Isaksen, Stine. 2018. ”Forord”. I Fællessang og fællesskab, redigeret af Stine Isaksen, 9-13. Herning: Sangens Hus.

Jørgensen, Arne. 2007. ”Oversætters indledning”. I Hans-Georg Gadamer, Sandhed og metode: Grundtræk af en filosofisk hermeneutik, vii-xxviii. 2. udg. København: Hans Reitzels Forlag.

Kirkeby, Ole Fogh. 2013. Eventologien: Begivenhedsfilosofiens indhold og konsekvenser. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Larsen, Steen Nepper. 2018. ”Når man ikke vil villes noget med”. I Lilleskolernes sammenslutning: Lilleskolernes årsskrift 2018, 26-27.

Lassen, Kiri Kim. 2020. ”Fællessangen samler os som nation og folkefærd”. Avisen Danmark, 14. april.

Madden, Raymond. 2010. Being Ethnographic. A Guide to the Theory and Practice of Ethnography. Los Angeles: Sage.

Marcus, George Emanuel. 1995. ”Ethnography in/of the World-System: The Emergence of Multi-Sited Ethnography”. Annual Review of Anthropology 24 (1): 95-117.

Merleau-Ponty, Maurice. 2016. Kroppens fænomenologi. 2. udg. Frederiksberg: Det lille forlag.

Olwig, Karen Fog. 2002. ”Det etnografiske feltarbejde: antropologers arbejdsmark eller faglig slagmark?” Norsk Antropologisk Tidskrift 13 (3): 111-123.

Rasmussen, Benedikte Christine. 2019. ”Fællessang er noget vi giver til hinanden”. Kristeligt Dagblad, 14. september. https://www.kristeligt-dagblad.dk/importfallback/ faellessang-er-noget-vi-giver-til-hinanden.

Rubow, Cecilie. 2010. ”Samtalen: Interviewet som deltagerobservation”. I Ind i verden: En grundbog i antropologisk metode, redigeret af Kirsten Hastrup, 227-245. 2. udg. København: Hans Reitzels Forlag.

Saltofte, Margit. 2018. ”’We Want to Make it Cool to be a Choir Girl’: An Anthropological Investigation of Creativity in Forming a Choir Identity”. Ethnography and Education 13 (3): 308-321. http://dx.doi.org/10.1080/17457823.2018.1453852.

Schei, Tiri Bergesen. 2011. ”Kan stemmeskam overvinnes? Om helsefremmende aspekter ved profesjonelle sangeres indentitetsarbeid”. Norges Musikkhøgskole – Skriftserie fra Senter for musikk og helse (4): 85-105.

Skingley, Ann og Hilary Bungay. 2010. ”The Silver Song Club Project: Singing to Promote the Health of Older People”. British Journal of Community Nursing 15 (3): 135-140.

Skovgaard, Lasse. 2020. ”På vej mod en fællessangstypologi”. SANG 1 (1): 32- 37. https://03583923-05f2-4731-8b44-d034249b9c09.filesusr.com/ugd/f86cf3_1e8b5c028de5471ca93118aef419956d.pdf.

Staunæs, Dorthe og Dorte Marie Søndergaard. 2005. ”Interview i en tangotid”. I Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv, redigeret af Margaretha Järvinen og Nanna Mik-Meyer, 49-72. København: Hans Reitzels Forlag.

Sun, Jing og Nicholas Buys. 2012. ”Mental Health Promotion via Participatory Community Singing”. International Journal of Child and Adolescent Health 5 (3): 217-218.

Thrane, Nanna Cæcilie. 2021. ”Sangbegivenheden i øjeblikkets rum: En undersøgelse af fællessang i krop, rum og tid og mellem mennesker”. Speciale. Aarhus Universitet.

Tjørnhøj-Thomsen, Tine og Helle Ploug Hansen. 2009. ”Overskridelsens etik: Erfaring, analyse og repræsentation”. I Mellem mennesker: En grundbog i antropologisk forskningsetik, redigeret af Kirsten Hastrup, 223-248. København: Hans Reitzels Forlag.

Turner, Victor. 1967. ”Betwixt and Between: The Liminal Period in Rites de Passages”. I A Forest of Symbols, 93-111. Ithaca: Cornell University Press.

Downloads

Publiceret

2021-06-07

Nummer

Sektion

Fagfællebedømte artikler