Praksisfagdidaktik i madkundskab: læreres arbejde med håndværk, sanselighed og madlavningsglæde i spændet mellem nytte og dannelse

Sammendrag

Denne artikel undersøger, hvordan det politiske begreb om praksisfaglighed i skolen lander på praksisniveau i faget madkundskab. Ambitionen om praksisfaglighed taler ind i en dikotomi mellem nytte og dannelse. I et antropologisk perspektiv har vi undersøgt læreres praksisfagdidaktik for at få indblik i, hvordan de agerer i forhold til dimensioner af faget såsom færdigheder og fælles oplevelser med mad og smag, som har betydning for, om og hvordan undervisningen retter sig mod nytte og/eller dannelse. Med inspiration fra Wistoft og Qvortrup (2018) har vi anlagt et smagsdidaktisk perspektiv som eksempel på et konkret praksisfagdidaktisk perspektiv. Teoretisk har vi gennem Bourdieu analyseret læreres prioriteringer i undervisningen. Analysen kan give lærere mulighed for at identificere fagdidaktiske valg og fravalg og disses mulige konsekvenser og dermed fremme deres praksisfagdidaktiske refleksioner over egen undervisning.