Fysikforsøg: Stående bølger i en kaffekop
Vol. 17 No. 1 (2006), Re-publication
Vol. 17 No. 1 (2006)

Fysikforsøg: Stående bølger i en kaffekop

Re-publication
https://doi.org/10.7146/kvant.169145
Published 2006-03-01
Klaus Seiersen
https://orcid.org/0000-0002-6866-3180
Forsiden viser Jorden og Månen fotograferet af Galilei-rumsonden på en forbiflyvning af Jorden i december 1990 (JPL/NASA). 1 dette nummer af KVANT kan man læse flere artikler relateret til vores planet. I den første artikel fortæller Martin Bizzarro og David Ulfbeck om den hidtil mest præcise aldersbestemmelse af det materiale som Jorden blev dannet af. Christian Vinter beretter om opdagelsen af den hidtil mindste exoplanet med en masse på få gange Jordens masse. Ole B. Andersen fortællerom hvordan tørke, oversvømmelser og isafsmelning kan kortlægges gennem målinger af små tyngdefeltsvariationer med GRACE-satellitterne. Herudover er der artikler om seje væsker og glasovergangen, hvorfor DNA er højredrejet samt en oversigt over videnskabens største uløste problemer.
PDF (Dansk)

Keywords

Stående bølger
Kaffekopfysik
Mekaniske Svingninger

How to Cite

Seiersen, K. (2006). Fysikforsøg: Stående bølger i en kaffekop. KVANT, 17(1). https://doi.org/10.7146/kvant.169145
ACM ACS APA ABNT Chicago Harvard IEEE MLA Turabian Vancouver

Download Citation

Endnote/Zotero/Mendeley (RIS) BibTeX

Abstract

Artiklen beskriver et enkelt fysikforsøg, hvor stående bølger demonstreres ved at slå på en kaffekop med en ske eller kuglepen. Når koppen anslås, sættes den i små vibrationer, hvor koppens åbning skiftevis antager en cirkulær og elliptisk form. Disse vibrationer danner en stående bølge rundt langs koppens omkreds og høres som en tone med samme frekvens som koppens mekaniske svingning. Artiklen forklarer især, hvordan koppens hank påvirker frekvensen: Hvis hanken ligger ved en bug, fungerer den som en ekstra masse og sænker frekvensen, mens den har langt mindre indflydelse, hvis den ligger ved et knudepunkt. Forsøget viser dermed, hvorfor en kop med hank kan give forskellige toner afhængigt af, hvor den anslås.

https://doi.org/10.7146/kvant.169145
PDF (Dansk)

References

[1] John W. Dooley, Why is My Cup Two-Tone?, www.sas.org/tcs/weeklyIssues/2004-12-03/feature1/

Counting from volume 37 (2026 -), articles published are licensed under Creative Commons Attribution-NonCommercial CC BY-NC 4.0. 

Articles in volume 1-36 (1990 - 2025) are not licensed under Creative Commons. In these volumes, all rights are reserved to the authors of the articles respectively.