Abstract
Tom Bøgeskov tager læseren med på en imponerende rejse gennem målingens idéhistorie – fra Galileis skråplansforsøg og penduler til Huygens’ teoretiske gennembrud i bestemmelsen af faldvejen i det første sekund. Artiklen afslører, hvor svært det faktisk var at måle noget så 'simpelt' som tyngdeaccelerationen, før begrebet overhovedet var teoretisk formuleret. Bøgeskov udpeger misforståelser i både populær og faglig litteratur, der fejlagtigt tilskriver Galilei et moderne accelerationsbegreb. Artiklen er rig på historisk kontekst, matematisk stringens og epistemologisk refleksion – en sjælden kombination, der gør den til et must-read for fysikere med interesse for faghistorie og begrebsudvikling.
References
[1] Tom Bøgeskov: Hvordan beregnede Newton centripitalaccelerationen i Månens bane?, KVANT, juni 1995
[2] Galilei: Discorsi e dimostrazione mathematiche intorno a due nuove scienze. Torino 1990 (1638)
[3] Galilei: Le Opere di Galileo Galilei, vol.18. Firenze, 1906
[4] Huygens: Discours de la cause de la pesanteur (1690), Oeuvres Completes, vol.21. Haag, 1944
[5] Huygens: De Vi Centrifuga (1659), Oeuvres Completes, vol.16. Haag, 1929
[6] Huygens: Diverse optegnelser (okt.-dec. 1659), Oeuvres Completes, vol.17. Haag, 1932
[7] Huygens: The Pendulum Clock. Ames, Iowa, 1986 (1673)
[8] Alexandre Koyré: An experiment in measurement. Proceedings of the American Philosophical Society, vol.97, no.2, april 1953
Counting from volume 37 (2026 -), articles published are licensed under Creative Commons Attribution-NonCommercial CC BY-NC 4.0.
Articles in volume 1-36 (1990 - 2025) are not licensed under Creative Commons. In these volumes, all rights are reserved to the authors of the articles respectively.
