Abstract
Denne artikel dykker ned i, hvordan fysikstuderende lærer – ikke bare hvad de lærer. Med udgangspunkt i konkrete undervisningssituationer på Niels Bohr Institutet analyserer forfatterne forskellen på klassiske undervisningsformer (regneøvelser) og deltagelse i forskning (eksperimentelle projekter). Artiklen argumenterer for, at de studerende først for alvor udvikler en faglig identitet som fysikere, når de bliver legitime deltagere i en videnskabelig praksis. Centralt står begreber som mesterlære, praksislæring og social deltagelse, og artiklen er både teoretisk funderet og empirisk illustreret. En væsentlig læsning for alle, der underviser eller udvikler undervisning i universitetsfysik.
References
[1] K. Nielsen og S. Kvale: Mesterlære - læring som social praksis. Hans Reitzels forlag (1999), kap. 1: Mesterlære som aktuel læringsform.
[2] K. Nielsen og S. Kvale: Mesterlære - læring som social praksis. Hans Reitzels forlag (1999), kap. 10: Forskere i lære.
[3] H. Busch: "Naturvidenskabsdidaktik - en underlig fisk?", Gamma nr. 117.
[4] www.dlh.dk/mat/fysik/studiekreds/index.html (hjemmeside for studiekredsen "læring og erkendelse i naturvidenskaberne").
[5] www.dlh.dk/mat/fysik/Fysik2/index.html (hjemmeside for DCN-projektet "Udvikling af en ny type eksperimentelt undervisningsforløb").
Counting from volume 37 (2026 -), articles published are licensed under Creative Commons Attribution-NonCommercial CC BY-NC 4.0.
Articles in volume 1-36 (1990 - 2025) are not licensed under Creative Commons. In these volumes, all rights are reserved to the authors of the articles respectively.
