Abstract
Bohr var ikke bare fysiker – han var en filosofisk revolution. Claus Miinchow spørger, hvorfor Bohrs vigtigste bidrag – komplementariteten – i dag nærmest er glemt i fysikbøgerne, når det måske er nøglen til at forstå virkeligheden. Med stor personlig indsigt og levende anekdoter følger vi Bohr fra Gottingen til dobbeltspalteeksperimentet, og videre ind i erkendelsesteoriens hjertekammer. Komplementariteten forklares ikke blot som et fysisk fænomen, men som et nyt logisk redskab, der kan løse gamle paradokser – også uden for fysikken, fx spørgsmålet om fri vilje. Miinchows tekst er både en filosofisk kærlighedserklæring til Bohr og et højaktuelt opråb om, at fysik og erkendelse stadig har uopdagede fælles rum. En enestående refleksion over, hvad det egentlig vil sige at forstå noget – videnskabeligt og menneskeligt.
References
[1] A. Pais (1994) “Niels Bohr og hans tid”, side 29. Spektrum.
[2] R. Feynman (1985) “The Character of Physical Law”, side 129. The M.I.T. Press.
[3] K. Stolzenburg (red.) (1984) “Niels Bohr Collected Works”, bind 5, “The Emergence of Quantum Mechanics (Mainly 1924-1926)”, side 92.
[4] N. Bohr (1957) “Atomfysik og menneskelig erkendelse”, J. H. Schultz.
Counting from volume 37 (2026 -), articles published are licensed under Creative Commons Attribution-NonCommercial CC BY-NC 4.0.
Articles in volume 1-36 (1990 - 2025) are not licensed under Creative Commons. In these volumes, all rights are reserved to the authors of the articles respectively.
