Abstract
Helge Kragh genplacerer Ørsted i kemiens historie og gør overbevisende klart, at hans virke ikke kan reduceres til elektromagnetismen alene. Artiklen gennemgår både hans tidlige kemiske arbejde, hans alternative dynamiske kemi og hans modstand mod atomteorien, som han anså for fysisk og filosofisk utilstrækkelig. Det mest spændende spor er fortællingen om fremstillingen af aluminium i 1825 og den efterfølgende prioritetstvist med Wöhler. Her bliver videnskabshistorie konkret: laboratoriemetoder, kemiske forbindelser og historiografiske misforståelser flettes sammen i et forløb, der først sent gav Ørsted fuld anerkendelse. Artiklen er særligt læseværdig, fordi den viser, hvordan selv en “sekundær” opdagelse i sin samtid kan vise sig at pege frem mod hele den moderne aluminiumalder.
References
[1] O. Bostrup (1996) Dansk Kemi 1770-1807: Den Kemiske Revolution, Teknisk Forlag.
[2] A. S. Jacobsen og S. Larsen, red. (2002) H. C. Ørsteds Selvbiografi, Steno Museets Venner.
[3] A. S. Jacobsen m.fl., red. (2003) H. C. Ørsted's Theory of Force, Videnskabernes Selskab.
[4] K. Meyer, red. (1920) H. C. Ørsted, Naturvidenskabelige Skrifter, Høst & Søn.
[5] M. Weeks og H. Leicester (1968) Discovery of the Elements, Journal of Chemical Education.
[6] H. Kjølsen (1965) Fra Skidenstræde til H. C. Ørsted Institutet, Gjellerup.
[7] J. Richards (1887) Aluminium, Baird & Co.
Counting from volume 37 (2026 -), articles published are licensed under Creative Commons Attribution-NonCommercial CC BY-NC 4.0.
Articles in volume 1-36 (1990 - 2025) are not licensed under Creative Commons. In these volumes, all rights are reserved to the authors of the articles respectively.
