Abstract
Hilde Levi kom til Danmark som jødisk flygtning i 1934 og blev en nøgelfigur i udviklingen af nuklearmedicin og isotopforskning. Liselotte Højgaard beskriver hendes samarbejde med George de Hevesy og rollen som praktisk og teoretisk drivkraft bag eksperimenter med radioaktive isotoper i både fysik og medicin. Levi grundlagde Europas første C-14-laboratorium til datering og indførte autoradiografi i Europa. Under Anden Verdenskrig arbejdede hun tæt sammen med både Carlsberg Laboratoriet og Niels Bohr, og hendes indsats dokumenteres her med både arkivkilder og personlige anekdoter. Artiklen demonstrerer, hvordan Hilde Levi forbandt grundforskning, tværfaglighed og en banebrydende indsats for at indføre radioaktive sporstoffer i biologi og medicin. Hendes biografi er et vidnesbyrd om videnskabens potentiale – og om mod i mørke tider.
References
[1] Dansk Kvindebiografisk Leksikon. https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Hilde_Levi
[2] R. Mähring (2023) "The extraordinary Life and Science of Hilde Levi", APS News, American Physical Society, 14. november.
[3] H. Levi (1941) "A Geiger Counter Arrangement applied to Measurements of Radioactive Indicators in Biological Research", Acta Physiologica Scandinavica, bind 2, side 311-323.
https://doi.org/10.1111/j.1748-1716.1941.tb00668.x
[4] H. Levi (1985) "George de Hevesy", Rhodos Forlag.
[5] J.L. Pedersen og J. Østergaard (2023) "Hilde Levi og Grauballemanden. Danske Stjerner", Børnebogsforlaget.
[6] S.S. Schweber (2012) "Nuclear Forces - The Making of the Physicist Hans Bethe", Harvard University Press. Kapitel om Hilde Levi.
Counting from volume 37 (2026 -), articles published are licensed under Creative Commons Attribution-NonCommercial CC BY-NC 4.0.
Articles in volume 1-36 (1990 - 2025) are not licensed under Creative Commons. In these volumes, all rights are reserved to the authors of the articles respectively.
