Resumé
Gik videnskaben i stå i middelalderen? Og var det kristendommens skyld – eller Romerrigets? John Rosendal Nielsen argumenterer for, at det ikke blot var religion, men også romersk kultur, politik og magtstruktur, der kvælede den frie græske tænkning. Der introduceres analyser af bl.a. Hypatias skæbne og Justinians lukning af Athens akademi og vi vil ses på, hvordan filosofi og matematik blev reduceret til tjenestepiger for teologi.
Referencer
[1] E. Gibbon (1963) "Det romerske riges forfald og undergang", bind 4, Rosenkilde og Bagger.
[2] K. Harper (2019) "The Fate of Rome", Princeton University Press.
[3] J. D. Bernal (1969) "Videnskabens historie - bind 1: Videnskab opstår", Pax.
[4] E. Grant (2004) "Science & Religion 400 BC-AD 1550", The Johns Hopkins University Press.
https://doi.org/10.5040/9798216011552
[5] MacTutor, "Thales". https://mathshistory.st-andrews.ac.uk/Biographies/Thales/
[6] MacTutor, "Chronological Biographies Index". https://mathshistory.st-andrews.ac.uk/Biographies/chronological/
[7] C. Booth (2017) "Hypatia", Fonthill.
[8] L. Brownworth. https://larsbrownworth.com/blog/2011/07/12/why-did-justinian-close-the-platonic-academy/
[9] J. W. Barker (1966) "Justinian and the later Roman Empire", The University of Wisconsin Press.
[10] https://en.wikipedia.org/wiki/Musaeum#Decline
[11] Vergil, "Aeneide". Oversat til dansk af O.S. Due, 2007, Gyldendal.
Fra og med årgang 37 (2026 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0.
Artikler i årgang 1–36 (1990 - 2025) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.
