Resumé
Et sjældent blik ind i fortidens astronomiske praksis åbner sig i Bertil F. Dorchs undersøgelse af tre af Tycho Brahes egne værker. Gennem fysiske bøger fra bl.a. Herlufsholm Skoles Bibliotek og Karen Brahes Bibliotek afdækkes, hvordan Brahe observerede, skrev og korresponderede om himlens fænomener. Artiklen beskriver ikke blot værkernes indhold og videnskabelige betydning, men også deres materialitet – herunder det spændende fund af middelaldertekster genbrugt som bogomslag og rester af kviksølv i blækket. En perle for læsere med interesse for astrofysikkens historie, bognørderi og laboratoriets materialekultur før laboratoriet som vi kender det.
Referencer
[1] T. Brahe (1573) "De Nova Stella", Lorentz Benedicht, København, 185 sider.
[2] T. Brahe (1596) "Epistolarum Astronomicarum Libri", Uranienborg, 358 sider.
https://doi.org/10.5479/sil.145109.39088002915338
[3] T. Brahe (1913-29) J. L. E. Dreyer og H. Ræder (red.) "Tychonis Brahe Dani Opera Omnia", Hauniæ, 15 bind.
[4] A. Curtz (1666) "Historia Coelestis", 1672 udg., 1140 sider.
Fra og med årgang 37 (2026 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0.
Artikler i årgang 1–36 (1990 - 2025) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.
