Om dansk astrometri efter Tycho Brahe
Årg. 33 Nr. 2 (2022), Genudgivelse
Årg. 33 Nr. 2 (2022)

Om dansk astrometri efter Tycho Brahe

Genudgivelse
https://doi.org/10.7146/kvant.168205
Publiceret 01-06-2022
Erik Høg
Niels Bohr Institutet.
https://orcid.org/0000-0002-1715-0713
Erik Høg
PDF

Nøgleord

Dansk Astrometri
Tycho Brahe
Gaia

Citation/Eksport

Høg, E. (2022). Om dansk astrometri efter Tycho Brahe. KVANT, 33(2). https://doi.org/10.7146/kvant.168205
ACM ACS APA ABNT Chicago Harvard IEEE MLA Turabian Vancouver

Download citationer

Endnote/Zotero/Mendeley (RIS) BibTeX

Resumé

Hvad har Tycho Brahe, Rundetårn og ESA’s Gaia-satellit til fælles? Svaret er: astrometri – den præcise måling af stjerners positioner. Erik Høg tager os med på en fascinerende rejse gennem 400 års dansk astrometrihistorie, fra Brahes blotte øjemål til moderne satellitbaserede missioner. Artiklen forklarer, hvordan Danmark har bidraget med nyskabelser som astrometri med fotomultiplikatorer og udviklingen af den banebrydende Hipparcos- og Gaia-teknologi. For enhver med interesse i astronomi og måleteknologi er dette en dybt oplysende artikel, som ikke blot ser bagud, men også frem mod fremtidens astrometriske udfordringer.

https://doi.org/10.7146/kvant.168205
PDF

Referencer

[1] E. Høg (2010) "En landmåler i himlen", Kvant, bind 21, nr. 3, side 3-8. http://www.kvant.dk/upload/kv-2010-3/kv-2010-3-EH-astrometri.pdf

[2] E. Høg (2013) "Gaia-missionens snørklede tilblivelse", Kvant, bind 24, nr. 4, side 30-34. http://www.kvant.dk/upload/kv-2013-4/kv-2013-4-EH-Gaia.pdf

[3] E. Høg (2022) "Letter on Gaia". http://www.astro.ku.dk/~erik/xx/hoeg3-letter.pdf

Fra og med årgang 37 (2026 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0. 

Artikler i årgang 1–36 (1990 - 2025) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.