Tunge sorte huller – hvad kan de bruges til?
Årg. 27 Nr. 3 (2016), Genudgivelse
Årg. 27 Nr. 3 (2016)

Tunge sorte huller – hvad kan de bruges til?

Genudgivelse
https://doi.org/10.7146/kvant.168004
Publiceret 01-09-2016
Marianne Vestergaard
Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet
https://orcid.org/0000-0001-9191-9837
Marianne Vestergaard
PDF

Nøgleord

Sorte Huller
Kvasarer
Galaksekerner

Citation/Eksport

Vestergaard, M. (2016). Tunge sorte huller – hvad kan de bruges til?. KVANT, 27(3). https://doi.org/10.7146/kvant.168004
ACM ACS APA ABNT Chicago Harvard IEEE MLA Turabian Vancouver

Download citationer

Endnote/Zotero/Mendeley (RIS) BibTeX

Resumé

Denne artikel giver en fremragende indføring i supermassive sorte hullers rolle som kosmiske laboratorier. Med udgangspunkt i Einsteins almene relativitetsteori beskrives, hvordan ekstreme gravitationsfelter ikke blot er eksotiske fænomener, men aktive drivkræfter i galaksers udvikling. Vestergaard guider læseren gennem både de fundamentale begreber – såsom begivenhedshorisonten og Schwarzschild-radius – og de observationelle metoder, der gør det muligt at måle masser og energiproduktion i fjerne kvasarer. Artiklen demonstrerer, hvordan akkretionsprocesser omdanner gravitationel potentiel energi til intens stråling, hvilket gør sorte huller til nogle af universets mest lysstærke objekter. Samtidig bliver det tydeligt, at sorte huller kan anvendes som kosmologiske sonder til at forstå strukturformation og universets historie. Det er en artikel, der elegant forbinder klassisk gravitation, højenergifysik og moderne observationsastronomi.

https://doi.org/10.7146/kvant.168004
PDF

Referencer

[1] Hubble finds clues to the birth of supermassive black holes, European Space Agency Press Release heic1610; http://www.spacetelescope.org/news/heic1610/?lang.

[2] ALMA finds a swirling, cool jet that reveals a growing, supermassive black hole; http://phys.org/news/2016-07-alma-swirling-cool-jet-reveals.html.

[3] M.C. Bentz m.fl. (2013), The Low-luminosity End of the Radius-Luminosity Relationship for Active Galactic Nuclei, Astrophysical Journal, 767, 149; DOI: 10.1088/0004-637X/767/2/149.

https://doi.org/10.1088/0004-637X/767/2/149

[4] B.M. Peterson m.fl. (2004), Central Masses and Broad-Line Region Sizes of Active Galactic Nuclei. II. A Homogeneous Analysis of a Large Reverberation-Mapping Database, Astrophysical Journal, 581, 197. DOI: 10.1086/423269.

https://doi.org/10.1086/423269

[5] Successful first observations of Galactic Centre with GRAVITY, ESO press release 1622; https://www.eso.org/public/news/eso1622/?lang.

[6] J.O.P. Pedersen, M.C. Andersen (2016), Tyngdebølger observeret for første gang, KVANT nr. 1, Marts 2016.

[7] D. Watson, K.D. Denney, M. Vestergaard, T.M. Davis (2011), A new cosmological distance measure involving Active Galactic Nuclei, Astrophysical Journal Letters, bind 740, L49.

https://doi.org/10.1088/2041-8205/740/2/L49

[8] M.C. Christiansen (2016), Hvordan ser et sort hul ud?, http://videnskab.dk/teknologi-innovation/hvordan-ser-et-sort-hul-ud.

[9] C. Grillo, L.B. Christensen, J. Hjorth (2015), Kosmiske forstørrelsesglas, KVANT nr. 4, December 2015

[10] Lone Bruun, Johan Fynbo og Michael Quaade (red.), Verdensrummet i forandring - et hundredårigt perspektiv. Forlaget Epsilon 2016. Udgivet i forbindelse med Astronomisk Selskabs 100 års jubilæum.

Fra og med årgang 37 (2026 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0. 

Artikler i årgang 1–36 (1990 - 2025) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.