Abstract
James Webb-teleskopet har revolutioneret vores forståelse af universets barndom. I denne storslåede artikel guider Thomas Greve os igennem teleskopets banebrydende opdagelser: galakser, der eksisterede kun 300 millioner år efter Big Bang, og som overgår, hvad vores modeller troede muligt. Vi lærer, hvordan Webb ser det infrarøde lys fra de første stjerner, og hvordan spektroskopiske rødforskydninger afslører galakser, der er både ældre og tungere, end vi troede muligt så tidligt i kosmos. Men måske har vi misforstået galaksernes masse – er der virkelig så mange tunge stjerner, eller er vores antagelser forkert? Greve skildrer, hvordan de tidligste strukturer i universet trækker os ind i et kapløb mellem observation og teori. En rejse til universets grænser – og til grænsen af vores forståelse.
References
[1] S. Serjeant og T. J. L. C. Bakx (2023) “Objects in JWST’s mirrors are closer than they appear”, Nature Astronomy, bind 7, side 1143–1144. arxiv.org/abs/2308.13347
[2] A.S. Eddington (1913) “On a formula for correcting statistics for the effects of a known error of observation”, Mon. Not. R. Astr. Soc., bind 73, side 359–360
[3] C. Casey m.fl. (2023) “COSMOS-Web: Intrinsically Luminous z ≳ 10 Galaxy Candidates Test Early Stellar Mass Assembly”, ApJ, accepteret. arxiv.org/pdf/2308.10932.pdf
[4] I. Labbé m.fl. (2023) “A population of red candidate massive galaxies ∼600 Myr after the Big Bang”, Natur, bind 616, side 266-269. arxiv.org/abs/2308.13347
Counting from volume 37 (2026 -), articles published are licensed under Creative Commons Attribution-NonCommercial CC BY-NC 4.0.
Articles in volume 1-36 (1990 - 2025) are not licensed under Creative Commons. In these volumes, all rights are reserved to the authors of the articles respectively.
