Resumé
Artiklen gennemgår Niels Bohrs teori fra 1913 for energitab og nedbremsning af α-partikler i stof og viser, hvordan denne klassiske teori fortsat har betydning i moderne atom-, kerne- og materialefysik. Udgangspunktet er α-partiklers ionisering af stof, hvor partiklernes rækkevidde kan forstås ud fra energitabet per vejlængde. Bohr kombinerede Rutherfords atommodel med optisk inspirerede beskrivelser af fjerne stød og nåede frem til en stoppeformel, som gav god overensstemmelse med tidlige målinger. Artiklen sætter Bohrs arbejde i relation til senere kvantemekaniske teorier af Bethe og Bloch og diskuterer forskellen mellem lette og tunge ioners nedbremsning. Derefter beskrives moderne anvendelser af stoppeevneteori, især ionterapi mod kræft og materialeanalyse med dybdeprofilering. Hovedvægten ligger på udfordringer ved tunge ioners energitab, hvor klassiske og kvantemekaniske korrektioner, afskærmning, Barkas-effekt, skalkorrektioner og binær stoppeteori må kombineres for at opnå præcise beregninger. Artiklen konkluderer, at Bohrs oprindelige idéer, særligt brugen af materialers optiske egenskaber som input, stadig udgør et væsentligt fundament for kvantitative modeller næsten 90 år senere.
Referencer
[1] N. Bohr, Philos. Mag. 25, 10 (1913).
[2] J. Thorsen, Kvant 10 no. 2, 7 (1999).
[3] L. Meitner, K. Freitag, Z. Physik 37, 481 (1926).
https://doi.org/10.1007/BF01397286
[4] H. Bethe, Ann. Physik 5, 324 (1930).
[5] F. Bloch, Ann. Physik 16, 285 (1933).
https://doi.org/10.1002/andp.19334080303
[6] N. Bohr, J. Lindhard, Mat. Fys. Medd. Dan. Vid. Selsk. 28 no. 7, 1 (1954).
[7] J. D. Jackson, Classical Electrodynamics, Wiley, New York, 1975.
[8] N. Bohr, Phys. Rev. 59, 270 (1941).
https://doi.org/10.1103/PhysRev.59.270
[9] H. Paul, Stopping power for light ions, www.exphys.uni-linz.ac.at/stopping.
[10] P. Hvelplund, Kvant 10 no. 2, 3 (1999).
https://doi.org/10.7146/kvant.167273
[11] H. H. Andersen, H. Simonsen, and H. Sørensen, Nucl. Phys. A125, 171 (1969).
https://doi.org/10.1016/0375-9474(69)90836-7
[12] H. H. Mikkelsen, P. Sigmund, Phys. Rev. A 40, 101 (1989).
https://doi.org/10.1103/PhysRevA.40.101
[13] P. Sigmund, A. Schinner, Europ. Phys. J. D 12, 425 (2000).
https://doi.org/10.1007/s100530070004
[14] J. Lindhard, Nucl. Instrum. Methods 132, 1 (1976).
https://doi.org/10.1016/0029-554X(76)90702-3
[15] J. Lindhard, A. H. Sørensen, Phys. Rev. A 53, 2443 (1996).
https://doi.org/10.1103/PhysRevA.53.2443
[16] S. P. Møller, E. Uggerhøj, H. Bluhme, H. Knudsen, U. Mikkelsen, K. Paludan, and E. Morenzoni, Phys. Rev. A 56, 2930 (1997).
https://doi.org/10.1103/PhysRevA.56.2930
[17] P. Sigmund, A. Schinner, Europ. Phys. J. D 15, 165 (2001).
https://doi.org/10.1007/s100530170162
[18] P. Sigmund, A. Schinner, Nucl. Instrum. Methods B 174, 535 (2001).
https://doi.org/10.1016/S0168-583X(01)00317-2
[19] P. Sigmund, A. Schinner, Phys. Rev. Lett. 86, 1486 (2001).
Fra og med årgang 38 (2027 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0.
Artikler i årgang 1–37 (1990 - 2026) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.
