Abstract
Artiklen gennemgår Niels Bohrs teori fra 1913 for energitab og nedbremsning af α-partikler i stof og viser, hvordan denne klassiske teori fortsat har betydning i moderne atom-, kerne- og materialefysik. Udgangspunktet er α-partiklers ionisering af stof, hvor partiklernes rækkevidde kan forstås ud fra energitabet per vejlængde. Bohr kombinerede Rutherfords atommodel med optisk inspirerede beskrivelser af fjerne stød og nåede frem til en stoppeformel, som gav god overensstemmelse med tidlige målinger. Artiklen sætter Bohrs arbejde i relation til senere kvantemekaniske teorier af Bethe og Bloch og diskuterer forskellen mellem lette og tunge ioners nedbremsning. Derefter beskrives moderne anvendelser af stoppeevneteori, især ionterapi mod kræft og materialeanalyse med dybdeprofilering. Hovedvægten ligger på udfordringer ved tunge ioners energitab, hvor klassiske og kvantemekaniske korrektioner, afskærmning, Barkas-effekt, skalkorrektioner og binær stoppeteori må kombineres for at opnå præcise beregninger. Artiklen konkluderer, at Bohrs oprindelige idéer, særligt brugen af materialers optiske egenskaber som input, stadig udgør et væsentligt fundament for kvantitative modeller næsten 90 år senere.
References
[1] N. Bohr, Philos. Mag. 25, 10 (1913).
[2] J. Thorsen, Kvant 10 no. 2, 7 (1999).
[3] L. Meitner, K. Freitag, Z. Physik 37, 481 (1926).
https://doi.org/10.1007/BF01397286
[4] H. Bethe, Ann. Physik 5, 324 (1930).
[5] F. Bloch, Ann. Physik 16, 285 (1933).
https://doi.org/10.1002/andp.19334080303
[6] N. Bohr, J. Lindhard, Mat. Fys. Medd. Dan. Vid. Selsk. 28 no. 7, 1 (1954).
[7] J. D. Jackson, Classical Electrodynamics, Wiley, New York, 1975.
[8] N. Bohr, Phys. Rev. 59, 270 (1941).
https://doi.org/10.1103/PhysRev.59.270
[9] H. Paul, Stopping power for light ions, www.exphys.uni-linz.ac.at/stopping.
[10] P. Hvelplund, Kvant 10 no. 2, 3 (1999).
https://doi.org/10.7146/kvant.167273
[11] H. H. Andersen, H. Simonsen, and H. Sørensen, Nucl. Phys. A125, 171 (1969).
https://doi.org/10.1016/0375-9474(69)90836-7
[12] H. H. Mikkelsen, P. Sigmund, Phys. Rev. A 40, 101 (1989).
https://doi.org/10.1103/PhysRevA.40.101
[13] P. Sigmund, A. Schinner, Europ. Phys. J. D 12, 425 (2000).
https://doi.org/10.1007/s100530070004
[14] J. Lindhard, Nucl. Instrum. Methods 132, 1 (1976).
https://doi.org/10.1016/0029-554X(76)90702-3
[15] J. Lindhard, A. H. Sørensen, Phys. Rev. A 53, 2443 (1996).
https://doi.org/10.1103/PhysRevA.53.2443
[16] S. P. Møller, E. Uggerhøj, H. Bluhme, H. Knudsen, U. Mikkelsen, K. Paludan, and E. Morenzoni, Phys. Rev. A 56, 2930 (1997).
https://doi.org/10.1103/PhysRevA.56.2930
[17] P. Sigmund, A. Schinner, Europ. Phys. J. D 15, 165 (2001).
https://doi.org/10.1007/s100530170162
[18] P. Sigmund, A. Schinner, Nucl. Instrum. Methods B 174, 535 (2001).
https://doi.org/10.1016/S0168-583X(01)00317-2
[19] P. Sigmund, A. Schinner, Phys. Rev. Lett. 86, 1486 (2001).
Counting from volume 37 (2026 -), articles published are licensed under Creative Commons Attribution-NonCommercial CC BY-NC 4.0.
Articles in volume 1-36 (1990 - 2025) are not licensed under Creative Commons. In these volumes, all rights are reserved to the authors of the articles respectively.
