Brownske bevægelser, fra Einstein til optiske pincetter
Årg. 16 Nr. 2 (2005), Genudgivelse
Årg. 16 Nr. 2 (2005)

Brownske bevægelser, fra Einstein til optiske pincetter

Genudgivelse
https://doi.org/10.7146/kvant.168841
Publiceret 01-05-2005
Henrik Flyvbjerg
Biosystemer og Dansk Polymer Center på RISØ
Kirstine Berg-Sørensen
Niels Bohr Institutet
https://orcid.org/0000-0002-9977-3980
Lene Oddershede
Niels Bohr Institutet
Henrik Flyvbjerg, Kirstine Berg -Sørensen og Lene Oddershede
PDF

Nøgleord

Optiske pincetter
Brownske bevægelser
Einstein

Citation/Eksport

Flyvbjerg, H., Berg-Sørensen, K., & Oddershede, L. (2005). Brownske bevægelser, fra Einstein til optiske pincetter. KVANT, 16(2). https://doi.org/10.7146/kvant.168841
ACM ACS APA ABNT Chicago Harvard IEEE MLA Turabian Vancouver

Download citationer

Endnote/Zotero/Mendeley (RIS) BibTeX

Resumé

Artiklen placerer Einsteins arbejde fra 1905 i centrum for udviklingen af moderne eksperimentel biofysik. Den statistiske beskrivelse af Brownske bevægelser og forbindelsen til Avogadros tal gennemgås. Forfatterne fører læseren frem til nutidens optiske pincetter, hvor individuelle partikler og biomolekyler manipuleres med laserlys og deres bevægelse analyseres kvantitativt. Den teoretiske ramme – herunder Langevin- og Ornstein–Uhlenbeck-processer – diskuteres i sammenhæng med konkrete eksperimentelle data. Artiklen demonstrerer hvordan klassisk statistisk fysik fortsat er et aktivt værktøj i moderne nanovidenskab og etablerer en kobling mellem 1905 og 2005.

https://doi.org/10.7146/kvant.168841
PDF

Referencer

[1] J. Renn (2005), Ann. Phys. (Leipzig) 14, Suppl., 23.

https://doi.org/10.1002/andp.2005517S103

[2] Abraham Pais (1982), 'Subtle is the Lord... The Science and the Life of Albert Einstein. Oxford University Press.

[3] A. Einstein (1905), Ann. Phys. 17, 549. Oversat og kommenteret i [6].

[4] P. Langevin (1908), C. R. Acad. Sci. (Paris) 146, 530. Oversat og kommenteret i D. S. Lemons and A. Gythiel (1997), Am. J. Phys. 65, 1079.

https://doi.org/10.1119/1.18725

[5] Den artikel som Einstein fik sin PhD-grad for, publiceredes senere som: A. Einstein (1906), Ann. Phys. 17. 549. Oversat og kommenteret i [6].

[6] A. Einstein. Investigations on the theory of the Brownian Movement, redigeret og kommenteret af R. Fürth, oversat til engelsk af A. D. Cowper (Dover, 1956).

[7] R. Zwanzig and M. Bixon (1970). Phys. Rev. A 2, 2005

https://doi.org/10.1103/PhysRevA.2.2005

A. Widom (1971), Phys. Rev. A 3, 1394,

https://doi.org/10.1103/PhysRevA.3.1394

[8] K. Ohbayashi, T. Kohno og H. Utiyama, Photon correlation spectroscopy of the non-Markovian Brownian motion of spherical particles, Phys. Rev. A 27, 2632 (1983).

https://doi.org/10.1103/PhysRevA.27.2632

[9] K. Berg-Sørensen and H. Flyvbjerg (2004), Rev. Sci. Sci. Ins. 75. 594.

https://doi.org/10.1063/1.1645654

[10] 1. M. Tolic-Nørrelykke, E.-L. Munteanu, G. Thon, L. Oddershede, and K. Berg-Sørensen (2004). Phys. Rev. Lett. 93 078102.

https://doi.org/10.1103/PhysRevLett.93.078102

[11] K. Berg-Sørensen and H. Flyvbjerg (2005). New J. Phys. 7, 38.

https://doi.org/10.1088/1367-2630/7/1/038

Fra og med årgang 38 (2027 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0. 

Artikler i årgang 1–37 (1990 - 2026) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.