En stjernes smukke død

John Rosendal Nielsen

doi:10.7146/kvant.168743

Årg. 22 Nr. 2 (2011), Genudgivelse

Årg. 22 Nr. 2 (2011)

En stjernes smukke død

Genudgivelse

https://doi.org/10.7146/kvant.168743

Publiceret 01-10-2011

John Rosendal Nielsen⁺⁻

John Rosendal Nielsen

KVANT

Billedet på forsiden viser en solopgang over havet. Livet findes overalt på Jorden hvor der er flydende vand og er formentlig opstået i havet og dybt afhængigt af vores stjerne Solen. Findes der andre planeter med vand og liv? Potentialet er stort i et univers med ca. 1022 stjerner. I dette temanummer om “Liv og fysik” kan man først læse om de væsentligste aspekter af fænomenet liv, når det beskrives med biofysik. Herefter fortælles om de ældste spor af liv på Jorden og om betingelserne for vand og liv på vores naboplanet Mars. Man kan også læse om jagten på jordlignende planeter, der gennemgår en revolutionerende udvikling netop i disse år. Fænomenet liv bliver desuden sat i relation til begreber som information, virkelighed og naturlove.

PDF

Nøgleord

Halskædetågen
Planetarisk Tåge
Hubble Rumteleskopet

Citation/Eksport

Nielsen, J. R. (2011). En stjernes smukke død. KVANT, 22(2). https://doi.org/10.7146/kvant.168743

Resumé

Artiklen præsenterer et spektakulært eksempel på en planetarisk tåge observeret af Hubble-rumteleskopet. Der forklares, hvordan stjerner med en masse omtrent som Solens afslutter deres liv ved at kaste deres ydre lag ud i rummet. Den intense stråling fra den tilbageværende hvide dværg får gassen til at lyse i forskellige farver afhængigt af dens kemiske sammensætning. Resultatet er nogle af de mest spektakulære strukturer i Universet.

https://doi.org/10.7146/kvant.168743

PDF