Korrespondensprincippet – Bohrs tryllestav

Resumé

Helge Kragh leverer en tæt og historisk skarp analyse af et af Bohrs mest karakteristiske bidrag til den tidlige kvanteteori: korrespondensprincippet. Artiklen viser, hvordan princippet fungerede som en heuristisk bro mellem klassisk fysik og de nye kvanteideer, længe før kvantemekanikken fik sin endelige matematiske formulering. Kragh demonstrerer, at princippet ikke blot var et teknisk hjælpemiddel, men et metodisk kompas, som Bohr og hans kreds brugte til at aflede frekvenser, intensiteter og udvalgsregler i atomspektre. Samtidig får læseren et fascinerende indblik i, hvorfor samtidige fysikere undertiden oplevede princippet som næsten magisk: det virkede frugtbart, selv når det ikke var stringent defineret. Artiklen er særligt læsværdig, fordi den viser, hvordan fysikkens udvikling ikke kun drives af ligninger, men også af begrebslige strategier, intuition og modet til at arbejde i grænselandet mellem det kendte og det ukendte.