Resumé
Astrometri – målingen af stjerners positioner og bevægelser – er en af astronomiens ældste discipliner. I denne artikel fortæller Erik Høg historien om, hvordan præcise målinger af himmellegemer har udviklet sig gennem mere end to årtusinder. Fra de første observationer i antikken til moderne satellitmissioner beskrives de teknologiske fremskridt, der gradvist har forbedret nøjagtigheden af astronomiske målinger. Særlig vægt lægges på Hipparcos-satellitten, hvis data revolutionerede vores viden om stjerners afstande og egenbevægelser. Artiklen ser også frem mod ESA-missionen Gaia, der forventes at levere et endnu større kvantespring i præcision. Med Gaia vil astronomer kunne kortlægge Mælkevejens struktur og dynamik med hidtil uset detaljeringsgrad. Artiklen er både en historisk gennemgang og en introduktion til fremtidens astrometriske forskning.
Referencer
[1] E. Høg (2008) "400 Years of Astrometry: From Tycho Brahe to Hipparcos", indeholdt i [3].
https://doi.org/10.1007/s10686-009-9156-7
[2] M. Perryman (2009) "Astronomical Applications of Astrometry - Ten Years of Exploitation of the Hipparcos Satellite Data", Cambridge University Press, 670 sider.
https://doi.org/10.1017/CBO9780511575242
[3] E. Høg om astrometriens historie: www.astro.ku.dk/~erik/History.pdf
[4] Gaia: ESAs oversigt: www.esa.int/science/gaia, projektets egne sider: www.rssd.esa.int/GAIA.
Fra og med årgang 37 (2026 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0.
Artikler i årgang 1–36 (1990 - 2025) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.
