100 år med flydende helium
PDF

Nøgleord

Superledning
Lavtemperaturfysik
Flydende Helium

Citation/Eksport

Rasmussen, F. B. (2008). 100 år med flydende helium. KVANT, 19(2). https://doi.org/10.7146/kvant.168372

Resumé

I anledning af 100-året for fortætningen af helium tager Finn Berg Rasmussen os med tilbage til 10. juli 1908 – dagen hvor Heike Kamerlingh Onnes åbnede døren til et nyt temperaturområde og dermed til helt ny fysik. Artiklen gennemgår de eksperimentelle landvindinger, der muliggjorde adgang til temperaturer omkring og under 4 K, og sætter dem i perspektiv i forhold til opdagelsen af superledning og senere superfluiditet. Vi får et indblik i Joule–Thomson-kølingens tekniske raffinement og de enorme praktiske udfordringer, der prægede pionertiden i Leiden. Samtidig trækkes linjer frem til nutidens anvendelser i bl.a. partikelacceleratorer og MR-scannere. For enhver fysiker er dette ikke blot videnskabshistorie, men en påmindelse om, hvordan grundforskning i ekstreme regimer former teknologiske kvantespring årtier senere.

https://doi.org/10.7146/kvant.168372
PDF

Referencer

[1] H. Kamerlingh Onnes: The liquefaction of helium. Communications from the Physical Laboratory at the University of Leiden, no.108 (1908), gengivet i: Boston Studies in the Philosophy of Science 124 (1991), med ialt 27 udvalgte artikler af Kamerlingh Onnes.

[2] Dirk van Delft: Little cup of helium, big science. Physics Today March 2008, p.36-42

https://doi.org/10.1063/1.2897948

[3] H. Kamerlingh Onnes: On the sudden change in the rate at which the resistance of mercury disappears. Communications from the Physical Laboratory at the University of Leiden, no.124c (1911), se [1].

[4] Per Hedegård: Forenede Elektroner A/S. Om superledning og kvanteteori, s.36-45 (Munksgaard-Nysyn, København 1991)

[5] Kasper T. Therkildsen og Jan W. Thomsen: Bose-Einstein-kondensation i atomare gasser. KVANT 19, nr. 2 (2008) - dette nummer.

[6] J.G. Bednorz and K.A. Müller. Z. Phys. B64, 189 (1986)

https://doi.org/10.1007/BF01303701

[7] H. Kamerlingh Onnes: On the lowest temperature yet obtained. Communications from the Physical Laboratory at the University of Leiden, no.159 (1922), se [1].

[8] Kim Lefmann og Finn Berg Rasmussen: Verdens trediekoldeste eksperiment - kernemagnetisk orden i sølv. KVANT 7, nr.4, p.1-10 (1996)

[9] D.D. Osheroff, W.J. Gully, R.C. Richardson, D.M. Lee: New magnetic phenomena i liquid 3He. Phys. Rev. Lett. 29, 920-923 (1972)

https://doi.org/10.1103/PhysRevLett.29.920

[10] Finn Berg Rasmussen: Nobelprisen i fysik 1996. KVANT 8, nr.1, p.18-24 (1997)

[11] W.P. Halperin, C.N. Archie, F.B. Rasmussen, T.A. Alvesalo, R.C. Richardson: Specific heat of normal and superfluid 3He on the melting curve. Phys. Rev. B13, 2124-2131 (1976)

https://doi.org/10.1103/PhysRevB.13.2124

[12] N. Kurti, F.N. Robinson, F. Simon, D.A. Spohr. Nature 178, 450 (1956)

https://doi.org/10.1038/178450a0

[13] N. Kurti and H. This-Benckhard: Chemistry and physics in the Kitchen. Scientific American April 1994, p.44-50, 94-96

[14] http://ltl.tkk.fi/wiki/LTL/World record in low temperatures

[15] J. Tuoriniemi, K. Juntunen-Nurmilaukas, J. Uusvuori, E. Pentti, A. Salmela, A. Sebedash: Superconductivity in lithium below 0.4 mK at ambient pressure. Nature 447, p.187-189 (2007)

https://doi.org/10.1038/nature05820

[16] www.Linde-Kryotechnik.ch

Fra og med årgang 37 (2026 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0

Artikler i årgang 1–36 (1990 - 2025) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.