Der verflixte italienische Dativ – ein (erster) semantisch-grammatikalischer Zähmungsversuch

Resumé

Angående nogle bestemte italienske epistemiske og deontisk/aletiske prædikater kan der konstateres en semantisk forskel mellem prædikater med tilføjelser i form af dativiske klitiske pronominer eller præpositionssyntagmer på basis af præpositionen a på den ene side og tilføjelser i form af præpositionssyntagmer på basis af præpositionen per på den anden side. På det epistemiske område kan der skelnes mellem fx mi è chiaro og a me è chiaro (ordret "mig er det klart"), som har en læsning (io) so "jeg ved", og per me è chiaro "for mig er det klart", der har en læsning (io) sono convinto "jeg er overbevist". På det deontisk/aletiske område ligger forskellen derimod i præsentationen af det dativiske modale subjekt som enten absolut eller paradigmatiseret via emfase. Der kan skelnes mellem fx mi è necessario og a me è necessaio (ordret "mig er det nødvendigt"), som har en læsning (io) [udeladt eller svagt betonet] sono costretto "jeg er nødsaget", og per me è necessario "for mig er det nødvendigt", der har en læsning io [med emfatisk intonation] sono costretto "der er nogen (deriblandt mig), som er nødsaget". Med henblik på en tilstræbt tilnærmelse til en koncis definition af begrebet "semantisk dativ" og den dertil nødvendige systematiske bekrivelse og klassifikation af de "dativiske" semantiske roller, som nogle sætningsled kan indehave, kan det noteres, at for de indtil videre undersøgte italienske "endosubjektive" prædikater (prædikater, der udtrykker et neurokognitivt forhold i et bevidst subjekt) gælder, at de – ikke overraskende – tillader en polyfon analyse. Inden for en sådan polyfon analyse kan de endosubjektive prædikaters indhold formaliseres som polyfon konfiguration, hvor flere diskursindivider præsenteres som kilder til hver deres synspunkt. I modsætning til den oprindelige forskningshypotese kan forskellen vedr. de dativiske tilføjelsers semantiske rolle ved de endosubjektive prædikater dog ikke tilskrives et enkelt diskursindivid inden for den polyfone konfiguration, men kræver snarere en beskrivelse, hvor de forskellige semantiske roller giver tolkningsinstrukser vedrørende – forskellige – polyfone helkonfigurationer.