JOURNALENS POTENTIALER - KONSTRUKTIONER AF OG MØDER MED JOURNALSAGER I BØRNEFORSORGENS REGI
Nøgleord:
informationssamfundet, jounalsager, velfærdsstaten, socialhistorieResumé
Journalens potentialer. Konstruktioner af og møder med journalsager i børneforsorgens regi.
I en dansk sammenhæng er informationssamfundet tæt forbundet med velfærdsstaten. Indsamling af information om befolkningen kan naturligvis spores længere tilbage i historien, men med velfærdsstatens fremvækst er både mængden af information og interesseområder ekspanderet. Den danske børneforsorg har siden Børnelovens indførelse i 1905 opereret som arkivskaber. Der skabes en journal ved hver anbringelse, og en sådan journal er kendetegnet ved at følge og være centreret om individet; barnets historie, køn, alder, sociale baggrund og adfærd. Journalsagerne kan ikke betegnes som neutrale. Vi argumenterer for, at journalerne får en formativ funktion, hvor de er medvirkende til at konstruere og opretholde sociale kategorier. Vi undersøger, hvad der er på spil, når en tidligere anbragt konfronteres med sin egen historie, som den er udlagt i journalen. Vi diskuterer potentialerne og problemerne, som knytter sig til dette møde mellem den bureaukratiske, skematiske journal og den tidligere anbragtes erindring og følelser – hvad end det gælder for socialhistorikeren eller den anbragte selv.
Referencer
Alexander, Kristine. ”Can the Girl Guide Speak?: The Perils and Pleasures of Looking for Children’s Voices in Archival Research”, Jeunesse: Young People, Texts, Cultures 4, (1), 2012, 132-145.
Betænkning afgiven af Udvalget til Revision af Børneloven, J.H. Schultz, 1911.
Betænkning fra Udvalget til Revision af Børneloven og Plejebørnsloven, 1920.
Bjerre, Cecilie. ”Drevet af kærlighed. Kvinder i børneforsorgen i Danmark i starten af 1900-tallet”, i Venus, Lucie og Margrethe. Kvindehistorier i kultur, religion og politik., red. af Lone Kølle Martinsen og Sissel Bjerrum Fossat. Syddansk Universitetsforlag (under udgivelse).
Brickell, Chris. ”On the Case of Youth: Case Files, Case Studies, and the Social Construction of Adolescence”, The Journal of the History of Childhood and Youth 6, nr. 1 (2013), 50-80.
Bryderup, Inge. Børnelove og socialpædagogik gennem hundrede år. Klim, 2005.
Ferguson, Harry. ”Performing child protection: home visiting, movement and the struggle to reach the abused child.” Child & Family Social Work 14, nr. 4 (2009), 471-480.
Foucault, Michel. Overvågning og straf: fængslets fødsel. Det lille forlag, 2002.
Goddard, Jim, Julia Feast & Derek Kirton. ”A Childhood on Paper: Accessing Care Records under the Data Protection Act 1998”. Adoption & Fostering 29, nr. 3 (okt. 2005), 82-84.
Gordon, Linda. Heroes of Their Own Lives. The Politics and History of Family Violence, Boston, 1880-1960. Viking, 1988.
Hansen, Per H. (red). Historiefagets teoretiske udfordring. Syddansk Universitetsforlag, 2004.
Hansen Nielsen, Leif & Annette Østergaard Schultz. ”Social- og sundhedsvæsenet”. I Efter bemyndigelse.
Kilder til dansk forvaltningshistorie 1920-1970., red. af Jørgen Mikkelsen & Erik Nørr, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, 2008, 379-418.
Henriques, Arthur, Oluf J. Skjerbæk & H.F. Øllgaard. Børneloven, Lov Nr. 72 af 14. April 1905 om Behandling af forbryderske og forsømte Børn og unge Personer m.m. VPios Boghandel, 1918.
Horrocks, Christine & Jim Goddard. ”Adults Who Grew up in Care: Constructing the Self and Accessing Care Files”. Child & Family Social Work 11, nr. 3 (aug. 2006), 264-72.
Horsten, Holger. Børne- og ungdomsforsorgen i Danmark. 7. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1969.
Jacobsen, Anette Faye. Kontrol og demokrati. Træk af dansk børneforsorgs historie 1933-58. Upubliceret speciale, 1998.
Jensen, Åse & Johanna Sköld. ”Truth-Seeking in Oral Testimonies and Archives.” I Apologies and the Legacy of Abuse of Children in ’Care’. International Perspectives, red. af Johanna Sköld & Shurlee Swain, Palgrave studies in the history of childhood. Palgrave Macmillan, 2015, 159-71.
Kertesz, Margaret. ”A Backpack of Identity – final report”. Find & Connect, History & Information about Australian orphanages, children’s homes & other institutions, januar 2012.
Kirkebæk, Birgit. Letfærdig og løsagtig – kvindeanstalten Sprogø 1923-1961. SocPol, 2004.
Kirton, Derek, Erica Peltier & Elisabeth Webb. ”After All These Years: Accessing Care Records”. Adoption 25, nr. 4 (2001), 39-49.
Koven, Seth. Slumming – Sexual and Social Politics in Victorian London. Princeton University Press, 2004.
Lützen, Karin. Byen tæmmes, kernefamilie, sociale reformer og velgørenhed i 1800-tallets København. Hans Reitzel, 1998.
Løkke, Anne. ”Børnereddere. Den private filantropi og behandlinger af kriminelle og forsømte børn i Danmark omkring år 1900”. Historisk Tidsskrift 6 (1991), 92-132.
Løkke, Anne. Vildfarende børn, om forsømte og kriminelle børn mellem filantropi og stat 1880-1920. SocPol, 1990. 93
Murphy, John. ”Memory, Identity and Public Narrative: Composing a Life-Story after Leaving Institutional Care, Victoria, 1945-83 (Report)”. Cultural and Social History 7, nr. 3 (2010), 297-314.
Murray, Suellen. Supporting Adult Care-Leavers: International Good Practice. Polity Press, 2015.
Musgrove, Nell. ”The Role and Importance of History”. I Apologies and the Legacy of Abuse of Children in ’Care’. International Perspectives, red. af Johanna Sköld & Shurlee Swain, Palgrave studies in the history of childhood. Palgrave Macmillan, 2015, 147-58.
Møllerhøj, Jette. ”Encountering hysteria: doctors’ and patients’ perspectives on hysteria in Denmark, 1875-1918”. History of Psychiatry, nr. 20 (2009), 163-83.
Petersen, Klaus. ”Børnesagen. Dansk familiepolitik”. I Velfærdsstatens historie. Mellem skøn og ret. Bind II. Perioden 1898-1933, red. af Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen & Niels Finn Christiansen, Syddansk Universitetsforlag, 2011, 643-788.
Plummer, Kenneth. Intimate Citizenship, Private Decisions and Public Dialogues. University of Washington Press, 2003.
Pugh, Gillian. ”Unlocking the Past: The Experience of Gaining Access to Barnado’s Records”. Adoption 23, nr. 2 (1999), 7-18.
Rimmen Nielsen, Hanne. ”Socialpolitiske karrierer. Kvindelige pionerer i socialt og kommunalpolitisk arbejde 1888-1933. Arbejderhistorie, nr. 4 (1996), 93-107.
Rytter, Maja. ”Børn med historie”. I Årbog for Svendborg & Omegns Museum, Svendborg, 2003, 38-50.
Scott, Joan W. ”Heroes of Their Own Lives: The Politics and History of Family Violence (Book Review)”. Signs: Journal of Women in Culture and Society 4, nr. 15 (1990), 848-52.
Scott, Joan W. ”The Evidence of Experience”. Critical Inquiry 4, nr. 17 (1991), 773-97.
Swain, Shurlee & Nell Musgrove. ”We are the Stories We Tell about Ourselves: Child Welfare Records and the Construction of Identity among Australians who, as Children, Experienced Out-of-Home ’Care’”. Archives and Manuscripts 40, nr. 1 (2012), 4-14.
Vaczy Krag, Jesper, Stine Grønbæk Jensen, Jacob Knage Rasmussen & Klaus Petersen. Anbragt i historien. Et socialhistorisk projekt om anbragte og indlagte i perioden 1945-1980. Socialstyrelsen, 2015.
Vammen, Tinne. ”Ambigous Performances: Women in Copenhagen Philanthropy, c. 1849-1915”. I Charitable Women – Philanthropic Welfare 1780-1930., red. af Tinne Vammen & Birgitta Jordansson, Odense University Press, 1998, 91-136.
Vehkalahti, Kaisa. ”Dusting the Archives of Childhood: Child Welfare Records as Historical Sources”. History of Education 45, nr. 4 (2016), 430-45.
Warring, Anette. ”Erindring og historiebrug. Introduktion til et forskningsfelt”. Temp, nr. 2 (2011), 6-35.
Wilson, Jacqueline & Frank Golding. ”Contested Memories: Caring about the Past –or Past Caring?”. I Apologies and the Legacy of Abuse of Children in ’Care’. International Perspectives, Palgrave studies in the history of childhood, Palgrave Macmillan, 2015, 27-41.
Winter, Karen & Olivia Cohen. ”Identity Issues for Looked after Children with No Knowledge of Their Origins: Implications for Research and Practice”. Adoption & Fostering 29, nr. 2 (2005), 44-52.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright temp - tidsskrift for historie og forfatterne.
Artikler publiceret i Temp må citeres, downloades og videresendes for ikke-kommerciel brug, under forudsætning af normal akademisk reference til forfatter(e) samt tidsskrift, årgang, nummer og sider. Artiklerne må kun genudgives med eksplicit tilladelse fra forfatter(e) og tidsskriftet.
