AT VÆRE, AT VILLE OG AT HAVE – TRÆK AF LUKSUSLOVGIVNINGEN I DANMARK I 15 – 1600-TALLET

Resumé

ABSTRACT
15- og 1600-tallets Danmark oplevede en ejendommelig lovgivning, der i detaljer regulerede folks klædedragt og forbrug ved gæstebud. Hovedformålet var at synliggøre standsforskellene ved at definere et passende forbrug for hver stand. Ved at tillade adelen andre statusudtryk end øvrige stænder bidrog luksuslovene til at opretholde standssamfundet. Men lovgivningen tjente også religiøse, statsfinansielle
og andre formål. Et iøjnefaldende forbrug, forbeholdt adelen, udnyttede luksus som en markør for status. Definitionen af et passende forbrug for hver stand virkede inkluderende for den enkelte stands medlemmer, men ekskluderende for andre. Opdelingen i stænder, der nød forskellige privilegier, var begrundet i de enkelte stænders funktioner. Oprindeligt havde der været overensstemmelse mellem adelens forsvarspligt og dens statusudtryk.

Flere forhold vanskeliggjorde idéen om et passende, fast forbrug. F.eks. var klædedragt underlagt modeluner, og en økonomisk opstigende borgerstand udløste en kamp om symboler, når borgerne efterlignede adelens statusudtryk. Samtidig havde adelen et legitimitetsproblem. Standens forsvarspligt spillede ikke længere den samme rolle for landets forsvar, men legitimerede stadig dens store privilegier. Adelen tilstræbte en anden, bredere, civil form for statstjeneste, men konkurrerede også på dette felt med borgerstanden, lige som den fortsat blev bedømt ud fra forsvarsfunktionen. Luksuslovgivningen udspillede sig i – og afspejlede – disse strukturændringer.