DANNELSE OG HUMANISTISK ETIK I ØST OG VEST CA. 900-1100

Resumé

ABSTRACT
Receptionen af antikken bliver tillagt stor betydning i forskningen omkring intellektuelle miljøer i såvel Vesteuropa, Byzans og den islamiske verden. I denne forbindelse understreges signifikansen af antikke værker ofte som forbillede for højere litterær dannelse. Imidlertid bliver lighederne i disse kulturers fokus i deres overtagelse af antikke idealer sjældent berørt i samtidig forskning. Dette på trods af, at humanisme på det nærmeste bliver anvendt som et slagord til at beskrive de lærde miljøer i forskningen til 900- og 1000-tallet.

I det følgende vil jeg forsøge at fremhæve lighederne i overtagelsen af antikke idealer i de lærde miljøer i de tre kulturer med fokus på det etiske aspekt, hvor såvel kontinuitet og integration af den antikke arv i uddannelsestraditionen samt interkulturel kontakt er signifikant. Snarere end at give en fiks og færdig forklaring på lighederne vil jeg blot anføre eksempler på ligheder og dermed anspore til, at spørgsmålet om kulturel interaktion undersøges nærmere. Dette kunne måske bidrage til at få et mere nuanceret billede af årsagerne til det ændrede fokus i curriculum i Vesteuropa fra 950 hen imod en mere verdslig og antik influeret
tilgang.