"Det skal være en hård omgang"

Loven om optøjer under covid-19 i Danmark

Resumé

I marts-april 2020 vedtog Folketinget de såkaldte coronalove, som primært havde til hensigt at afbøde pandemiens sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser. En enkelt af lovene gjorde dog ingen af delene, men forøgede straffe for forbrydelser begået i forbindelse med pandemien, herunder optøjer og vold mod offentligt ansatte. Denne artikel viser, hvordan loven blev vedtaget med brug af en sikkerhedsliggjort retorik, hvor lovbrud blev italesat som samfundsundergravende og en hurtig vedtagelse afgørende nødvendig for at holde sammen på samfundet.

Da en 30-årig kvinde efter loven blev idømt dobbelt straf af Byretten for at opildne til vold mod politiet under en demonstration, medførte det en del debat. Loven blev dog tolket anderledes af Landsretten, hvilket kan skyldes, at den var formuleret uklart grundet den forhastede vedtagelse.

Med loven skrev den danske reaktion på pandemien sig ind i en tradition for myndigheders frygt for lovløshed under kriser. Forskning viser dog, at denne lovløshed ofte overdrives, og at kriser generelt medfører solidarisk adfærd. Kriser kan dog også afdække og forstærke eksisterende spændinger i samfundet, hvorfor eksisterende sammenhængskraft og tillid til myndighederne kan have en del at sige. I Danmark var der generelt bred opbakning til regeringens håndtering af pandemien.

IBEN BJØRNSSON

ADJUNKT, PH.D.

STRATEGI OG KRIGSSTUDIER

FORSVARSAKADEMIET

IBBJ@FAK.DK