Hvordan matematisk modellering kan supplere historien. Mæslinger på Fyn i 1874

Resumé

I 1874 blev Fyn og de nærliggende øer ramt af en serie af mæslingeepidemier. Først i Odense købstad i årets første måneder og dernæst i de øvrige købstæder og landdistrikter. Siden 1803 har alle danske læger og kirurger været pålagt at skrive en årlig medicinalberetning til Det Kgl. Sundhedskollegium, hvori de blandt andet har beskrevet epidemiers forløb i deres distrikter. Fra 1862 skulle lægerne foruden den skriftlige redegørelse også indsende en tabel med månedlige sygdomstilfælde af en række sygdomme, herunder mæslinger. Ved hjælp af denne kildegruppe er det muligt at følge den fynske mæslingeepidemis gang fra måned til måned og lægekreds til lægekreds.

Denne artikel beskriver, hvordan bestemte metoder fra matematisk modellering kan benyttes til at undersøge historiske data som udviklingen i mæslingeepidemien på Fyn. Den klassiske SIR-model og den udvidede SEIR-model er matematiske modeller, der beskriver epidemiforløb af smitsomme sygdomme som mæslinger. Ved at relatere modelberegninger til sygdomsdata er man i stand til at beskrive aspekter af epidemiens forløb, der ikke umiddelbart ses fra data alene. Dett gør os i stand til blandt andet at estimere antallet af børn, som var modtagelige for mæslinger inden udbruddene i 1874.

Om end fokus specifikt er på mæslinger på Fyn i 1874, kan lignende metoder benyttes i andre sammenhænge. Undersøgelserne beskrevet her bruges som eksempel til at beskrive matematisk modellering som koncept med det mål at inspirere til fremtidigt tværfagligt arbejde mellem matematikere og historikere.

RASMUS KRISTOFFER PEDERSEN
POSTDOC, PH.D.

PANDEMIX CENTER, INSTITUT FOR NATURVIDENSKAB OG MILJØ

ROSKILDE UNIVERSITET
RAKRPE@RUC.DK