De næseløse. Om folkesyfilissen set fra nutiden
Resumé
Ifølge den medicinhistoriske litteratur blev det moderne danske sygehusvæsen skabt i kølvandet på et udbrud af syfilis på Fyn, som i 1806 førte til opbygningen af et system af amtssygehuse i Danmark.
Symptomerne mindede da også om dem, man finder hos syfilispatienter, og alligevel viste udbruddet sig ved en række særlige karakteristika, såsom at lidelsen ofte viste sig i ansigtet og kun sjældent omkring kønsorganerne. Lidelsen gik af samme grund under navne som ”den næseløse syfilis” og ”den jyske syfaloid”.
Behandlingen på de offentlige sygehuse viste sig effektiv, og i 1860’erne var individer påvirket af næselidelsen stort set forsvundet fra gadebilledet, mens antallet af veneriske syge oplevede en stigning. De gamle betegnelser fik ikke desto mindre lægen og medicinhistorikeren Edvard Ehlers til årtier senere at kalde fænomenet for ”folkesyfilis”, og han holdt derved liv i ideen om, at det havde været en afart af den seksuelt overførte sygdom. Men spørgsmålet er, om der overhovedet var tale om syfilis?
Artiklen gennemgår epidemiens historiske forløb og fortolkninger af lidelsen over tid, og den slutter af med nogle overvejelser om, hvilke sygdomme der kan have været på spil.
POUL DUEDAHL
PROFESSOR I HISTORIE, PH.D.
INSTITUT FOR POLITIK OG SAMFUND
AALBORG UNIVERSITET
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright temp - tidsskrift for historie og forfatterne.
Artikler publiceret i Temp må citeres, downloades og videresendes for ikke-kommerciel brug, under forudsætning af normal akademisk reference til forfatter(e) samt tidsskrift, årgang, nummer og sider. Artiklerne må kun genudgives med eksplicit tilladelse fra forfatter(e) og tidsskriftet.
