Epidemihåndtering i en brydningstid. Mælkeepidemier i Danmark

Resumé

Fra 1874 begyndte man at forbinde epidemier af en række sygdomme i Danmark med mælk. De såkaldte mælkeepidemier kom med mikrobeteorien, der i 1880’erne gjorde hastigt indtog i dansk medicin. Mælkeepidemiernes historie i Danmark har hidtil ikke været beskrevet, men blev i samtiden betragtet som en alvorlig trussel mod folkesundheden. Denne artikel belyser danske distriktslægers bekæmpelse af mælkeepidemier af difteri i perioden 1881-1914. Den første mælkerelaterede difteriepidemi fandt sted i 1881. Usikkerhed om årsagerne til difteri og en skepsis overfor, hvorvidt mælk kunne sprede sygdom, betød dog, at det først var ved en epidemi i 1889, at mælk blev erklæret som årsagen. I 1800-tallet håndterede distriktslægerne mælkeepidemierne ved inspektioner, isolation af syge, desinfektion, skolelukninger og forbud mod salg af mælkeprodukter fra mistænkte mejerier. Beføjelserne blev indskrænkede ved epidemiloven i 1888, hvilket fik konsekvenser for epidemihåndteringen af en difteriepidemi året efter. Ved en senere revision i 1892 blev distriktslægernes beføjelser udvidet markant, og i begyndelsen af 1900-tallet stod distriktslægerne med en række vidtgående beføjelser og avancerede bakteriologiske metoder til at inddæmme epidemierne. Til trods for dette fortsatte mælkeepidemierne med at hærge i Danmark ind i midten af 1900-tallet.

MATHIAS MØLBAK INGHOLT

POSTDOC, PH.D.

CAMBRIDGE GROUP FOR THE HISTORY OF POPULATION AND SOCIAL STRUCTURE UNIVERSITY OF CAMBRIDGE

MMI27@CAM.AC.UK