"Med hensyn til forebyggelsen af epidemiske sygdommes videre udbredelse ..."

Resumé

Den danske epidemibekæmpelse hvilede i størstedelen af 1800-tallet på en forordning fra 1782. Denne lovgivning skabte stadig større tvivl og uklarheder, og det var en meget tiltrængt modernisering af loven, der kom i 1888. Artiklen viser, hvordan den nye lov bidrog væsentligt til at styrke bekæmpelsen af epidemier i Danmark. Det gjorde den, fordi forebyggelse blev indført som et nyt element i lovgivningen. Ved hjælp af to epidemier af henholdsvis tyfus i 1881 og meningitis i år 1900 samt data fra Sundhedskollegiets epidemi- og medicinalberetninger og forhandlinger i Rigsdagen sandsynliggør artiklen, at det forebyggende element i loven var en afgørende faktor for, at antallet af epidemier faldt i Danmark i 1890’erne. Ydermere fik loven den indirekte konsekvens, at der i årene efter, at loven blev vedtaget, blev opført mange særlige epidemisygehuse.

PETER H. IVERSEN

MUSEUMSINSPEKTØR, CAND.MAG.
VIBORG MUSEUM
PEI@VIBORG.DK