Peztilentze og blodsot. Pest og dysenteriepidemierne i Øster Løgum, 1627-29

Resumé

Denne artikel undersøger Øster Løgum, et landsogn i Slesvig, som blev ramt først af dysenteri, siden af pest, i årene 1627-29. Dødsårsager er sjældne i kilder før midten af 1800-tallet, og det samme er case-områder, der muliggør en mere eller mindre direkte sammenligning mellem to forskellige epidemiske sygdomme. Øster Løgum har dog begge dele, for præsten noterede sognebørnenes dødsårsager under epidemierne, hvilket muliggør en detaljeret analyse af de to sygdommes spredning. I historiografisk henseende er der en markant kontrast mellem byldepest – vel nok den mest omdiskuterede sygdom i historien – og dysenteri, som har været ganske udbredt, men som sjældent fylder i historieskrivningen. Artiklen tager fat på nogle konkrete mål for sygdommenes spredning i tid og rum, på flere niveauer, for at sammenligne deres aftryk på sognet. Der var markant forskel på de to epidemier. Dysenterien ramte de fleste landsbyer på omtrent samme tid, og dødeligheden var nogenlunde jævnt fordelt. Pesten ramte derimod skævt og asynkront. Den ramte særligt hårdt i to ud af sognets seks landsbyer, men her var dødeligheden så også særdeles høj. Denne skævhed var også til stede på husstandsniveau, hvor pesten i gennemsnit dræbte flere medlemmer af de husstande, den ramte, end dysenterien gjorde.

MADS VILLEFRANCE PERNER, PH.D.-STIPENDIAT, CAND.MAG.

RIGSARKIVET OG SAXO-INSTITUTTET, KU

DWV530@KU.DK

METTE COLDING DAHL, FORSKNINGSBIBLIOTEKAR, CAND.MAG.
DET KGL. BIBLIOTEK
MEDH@KB.DK