Pest i pattedyr og parasitter

Resumé

Det første udbrud af den anden pestpandemi (1300-tallet til 1800-tallet), bedre kendt som Den Sorte Død, dræbte op imod 60 % af den europæiske befolkning. Det var dermed den nok mest dødbringende epidemi i verdenshistorien, og den har med rette været genstand for en betydelig forskningslitteratur. Senest har særligt studiet af ancient DNA, DNA udvundet fra døde organismer, revolutioneret forståelsen af Den Sorte Død: Vi ved nu, at sygdommen gjorde sit indtog i menneskelige samfund helt tilbage i neolitisk tid, at det var bakterien Yersinia pestis, der forårsagede den, og at moderne og historisk pest epidemiologisk set er nogenlunde ens. Det åbner for en række nye forskningsmuligheder. I denne artikel fokuserer jeg på, hvorfor Den Sorte Død var langt mere dødbringende end andre pestepidemier, og hvordan den spredtes fra individ til individ. Det har været kutyme i historieforskningen at trække på en simpel smittemodel, hvor mennesker blev smittet af lopper fra sorte rotter. Her argumenterer jeg med udgangspunkt i en blanding af epidemiologisk forskning i pest, arkæologiske fund og historiske dokumenter for, at der er behov for en langt mere omfattende smittemodel. Husdyr, menneskelige parasitter og en række vilde dyr må alle medtænkes i de modeller, pesthistorikere trækker på. Med udgangspunkt i England fremhæver jeg nogle af pestbakteriernes middelalderlige smitteveje. Min analyse peger på, at Den Sorte Død bedst forstås som en panzoose (et smitsomt sygdomsudbrud blandt dyr) fremfor en menneskelig epidemi, hvor en række dyrepopulationer på forskellig vis formåede at holde smitten i live i England efter introduktionen i 1348, hvilket gjorde det muligt for pestbakterien at gøre sit indtog hos mennesker gentagne gange. Den tværfaglige metode, jeg her anlægger, kan med fordel oversættes til andre områder og pestudbrud og dermed yderligere udbygge vores forståelse af pestens historiske epidemiologi.

DAVID L. G. MIEDZIANOGORA

MASTERSTUDERENDE

INSTITUTE OF ARCHAEOLOGY

UNIVERSITY COLLEGE LONDON

david.miedzianogora.23@ucl.ac.uk