Efterlyst. Identitet, tvang og mobilitet, 1750-1850

Resumé

Avismediets fremkomst i anden halvdel af 1700-tallet betød, at arbejdsgivere kunne rette henvendelse til den læsende offentlighed med efterlysning af bortløbne arbejdere. Dette blev en hyppig praksis i København, hvor landets største adresseavis fandt en bred læserskare. Her efterlyste man en vifte af subjekter: tyende, lærlinge, svende, soldater, matroser og straffefanger m.m. Annoncerne beskrev typisk den efterlystes udseende og indeholdt desuden ofte et løfte om dusør. Artiklen bygger på et manuelt skabt datasæt med 8.000 sådanne annoncer fra perioden. Den sporer udviklingerne i genren og spørger, hvem dette værktøj blev rettet imod. En væsentlig udvikling er, at genren havde en storhedstid i årtierne frem mod år 1800, hvor den var filtret sammen med juridiske disputer på hovedstadens private arbejdsmarked. Herefter forandredes og mindskedes den private brug af mediet drastisk, imens udvalgte statslige aktører begyndte at bruge mediet systematisk. Sidstnævnte inkluderede statens straffeanstalter, der ændrede deres registreringspraksis med henblik på netop at kunne efterlyse effektivt i aviserne. På denne måde spores en genealogi, hvor den moderne 1800-tals stat og dens interesse for nedfældede biodata har forbindelser til en langt ældre praksis, der ikke er entydigt knyttet til staten.