Digital kulde og klanglig realisme

Populærmusik, lydteknologi og skiftende lydidealer

Resumé

Artiklen undersøger hvordan den optagede populærmusik og nye lydteknologier er blevet beskrevet i amerikanske musikmedier, og hvordan disse beskrivelser kan ses som et udtryk for lytternes sensoriske virkelighed i bredere forstand. Nye lydindspilnings- og afspilningsteknologier har løbende ændret betingelserne for den lyd musiklytterne er blevet mødt med, og idealet for ’den gode lyd’ har en ændret sig på afgørende punkter fra de tidlige mekaniske optagelser over introduktionen af flersporoptagelsen til udbredelsen af den digitale lyd.

Musikproducenternes fokus på at skabe realistiske indspilninger i begyndelsen af 1900-tallet, blev i midten af 1900-tallet suppleret af nye forståelseskategorier, hvor idealet for den optagede musik i højere grad pegede med en særegen æstetik, der ikke havde den virkelige verden som reference. Den optagede musik blev nu beskrevet gennem multimodale metaforer – som når lydens kvalitet blev beskrevet som ’varm’ eller ’blød’. Artiklen argumenterer for, at den måde at forstå og kategorisere auditive sanseoplevelser, som de sproglige metaforer er et udtryk for, kan studeres som fragmenter af hverdagens betydningsproduktion. Metaforerne illustrerer menneskers forestillingsevne, og de åbner for en dybere forståelse af rammerne for sanselig erkendelse på et givent tidspunkt i historien.