LITTERATURHISTORISK TID
Kan middelalderen afskaffes?
Nøgleord:
Litteraturhistorie, Tid, Middelalderen, PeriodiseringResumé
Artiklen redegør for, hvordan litteraturhistorien i de senere år er begyndt at problematisere ‘middelalderen’ som periodebetegnelse, og hvordan en mindre national og en mere europæisk tilgang fremmer nye litterære geografier og kronologier. Forfatteren har tidligere (2018) foreslået en mulig kronologi, som her kort ridses op. Den er baseret på boghistoriske og politiske kriterier, som gælder hele Europa snarere end moderne lande eller sprogligt definerede litteraturer (600-1050 ‘eksegetisk’, 1050-1300 ‘eksperimentel’, 1300-1450 ‘kritisk’). Derefter diskuteres ønskeligheden af helt at afskaffe ‘middelalderen’ som historisk periodebetegnelse, selv om den faktisk har fået fornyet succes i studiet om den ‘globale middelalder’ og i metastudiet af ‘middelalderisme’. Intellektuelt set ville det være en stor gevinst at glemme ‘middelalderen’, men den er nu så institutionaliseret, at et sådant projekt næppe har gode udsigter.
Referencer
Agapitos, Panagiotis A.: ‘Literature and Education in Nicaea and their Legacy: An Interpretative Synthesis’. Medioevo Greco 21, 2021, 1-37.
Angelov, Dimiter og Judith Herrin: ‘The Christian imperial tradition – Greek and Latin’. I Peter Fibiger Bang og Dariusz Kolodziejczyk (red.): Universal Empire, Cambridge, 2012, 149-174.
Asdal, Kristin og Helge Jordheim: ‘Texts on the Move: Textuality and Historicity Revisited’, History and Theory 57, no. 1, 2018, 56-74.
Bach, Heinrich: Middelalderens tyske litteratur, København: Gyldendal, 1948.
Bagge, Sverre: Højmiddelalderen, Politikkens Verdenshistorie 9, København: Politiken 1987.
Bang, Peter Fibiger og Dariusz Kolodziejczyk (red.): Universal Empire, Cambridge: Cambridge University Press, 2012.
Bang, Peter Fibiger, C. A. Bayly, og Walter Scheidel (red.): The Oxford World History of Empire: Volume Two: The History of Empires, Oxford: Oxford University Press, 2021.
Bartlett, Robert: The Making of Europe: Conquest, Colonization and Cultural Change 950 - 1350. London: Allen Lane, 1993.
Borgolte, Michael: Christen, Juden, Muselmanen. Die Erben der Antike und der Aufstieg des Abendlandes 300 bis 1400 n. Chr. München: Siedler Verlag, 2006.
Borgolte, Michael: ’Mittelalter in der grösseren Welt – Mediävistik als globale Geschichte. Von der Sozialgeschichte zur europäischen Geschichte des Mittelalters’. I Michael Wildt (red.): Geschichte Denken. Perspektiven auf die Geschichtsschreibung heute, Göttingen: Vandenhoeck und Ruprecht, 2014, 52-68.
Borsa, Paolo, Christian Høgel, Lars Boje Mortensen og Elizabeth Tyler: ‘What is Medieval European Literature?’ Interfaces. A Journal of Medieval European Literatures 2015, nr. 1, 7-24.
Buringh, Eltjo: Medieval Manuscript Production in the Latin West. Explorations with a Global Database. Leiden: Brill, 2011.
Curtius, Ernst Robert: Europäische Literatur und lateinisches Mittelalter (2. auflage), Bern: Francke Verlag, 1954.
Danto, Arthur C. Narration and knowledge: (including the integral text of Analytical philosophy of history) with a new introduction by Lydia Goehr and a new conclusion by Frank Ankersmit, New York: Columbia University Press, 2007.
Davis, Kathleen: Periodization and Sovereignty. How Ideas of Feudalism and Secularization Govern the Politics of Time. Philadelphia: University of Pennsylvania Press, 2008.
Erslev, Kristian: Oversigt over Middelalderens Historie Udgivet som Grundlag for Examinatorier og Forelæsninger. Bind 1-3 i 1. bind: 1. Den ældre Middelalder. 2. Middelalderens Storhedstid. 3. Middelalderens Slutningstid. 3 bd., 1891.
Falkeid, Unn: The Avignon Papacy Contested: An Intellectual History from Dante to Catherine of Siena, i serien: Tatti Studies in Italian Renaissance History. Cambridge, MA: Harvard University Press, 2017, doi: https://doi.org/10.2307/j.ctvqht77.
Fauvelle, François-Xavier: The Golden Rhinoceros. Histories of the African Middle Ages. Princeton: Princeton University Press, 2018.
Fowden, Garth: Before and After Muhammad. The First Millenium Refocused. Princeton: Princeton University Press, 2014.
Frankopan, Peter: ‘Why We need to Think About the Global Middle Ages’, Journal of Medieval Worlds, nr. 1, 2019, 5-10.
Goody, Jack: The Theft of History. Cambridge: Cambridge University Press, 2006.
Gruendler, Beatrice: The Rise of the Arabic Book. Cambridge MA.: Harvard University Press, 2020.
Holmes, Catherine og Naomi Standen: “Introduction: Towards a Global Middle Ages”, Past & Present, volume 238, issue suppl. 13, 2018, 1-44, doi: https://doi.org/10.1093/pastj/gty030.
Holsinger, Bruce: The Premodern Condition: Medievalism and the Making of Theory, Chicago: University of Chicago Press, 2005.
Høgel, Christian: ‘World Literature is Trans-Imperial: A Medieval and a Modern Approach’, Medieval Worlds 8, 2018, 3-21.
Ingledew, Francis: ‘Whose Troy? Whose Rome? Whose Europe? Three Medieval Londons and the London of Derek Walcott’s Omeros’, Interfaces. A Journal of Medieval European Literatures 6, 2019, 130-87, doi: https://doi.org/10.13130/interfaces-06-06.
Jussen, Bernhard: ‘„Abendland“ – „Lateineuropa“ – „Provincializing Europe“: Bemerkungen zum poströmischen Europa zwischen alten und neuen Deutungsmustern’. I Dirk Ansorge (red.): Pluralistische Identität. Beobachtungen zu Herkunft und Zukunft Europas, Darmstadt: WBG, 2016, 24-34.
Jussen, Bernhard: ’Richtig denken im falschen Rahmen? Warum das ‘Mittelalter’ nicht in den Lehrplan gehört’, Geschichte in Wissenschaft und Unterricht, 2016, 558-76.
Jussen, Bernhard: ‘Wer falsch spricht, denkt falsch. Warum Antike, Mittelalter und Neuzeit in die Wissenschaftsgeschichte gehören’. I Matthias Steinmetz (red.): Spekulative Theorien, Kontroversen, Paradigmenwechsel, Brandenburgische Akademie der Wissenschaften. Debatte 17. Berlin, u.å., 38-52.
Kabell, Aage: Iacobus Nicholai de Dacia. Liber de distinccione metrorum. Mit Einleitung und Glossar herausgegeben. Uppsala: Almqvist & Wiksell, 1967.
Mortensen, Lars Boje: ‘The Canons of Medieval Literature from the Middle Ages to the Twenty-First Century’, Analecta Romana Instituti Danici, 2017, nr. 42 (u.å.), 47-63.
Mortensen, Lars Boje: ‘European Literature and Book History in the Middle Ages, c. 600-c. 1450’. I Oxford Research Encyclopedias: Literature. Oxford University Press, 2018, doi: https://doi.org/10.1093/acrefore/9780190201098.013.284
Mortensen, Lars Boje: Saxo. Aarhus: Aarhus University Press, 2018.
Mortensen, Lars Boje: ’Litterær og historisk erkendelse af den fjerne fortid – og hvorfor bøger før trykkekunsten er et helt særligt arkiv’. I Ulla Kallenbach, Sofie Kluge og Rasmus Vangshardt (red.): Det historiske blik, Aarhus: Aarhus University Press, 2021, 66–76.
Mundal, Else (red.): Dating the Sagas. Reviews and Revisions. Copenhagen: Museum Tusculanum Press, 2013.
Perkins, David: Is Literary History Possible? Baltimore: Johns Hopkins University Press, 1992.
Reuter, Timothy: ‘Medieval: another tyrannous construct?’. I Janet Nelson (red.): Medieval Polities and Modern Mentalities, Cambridge: Cambridge University Press, 2006, 19-37.
Rychterova, Pavlina: ‘Genealogies of Czech Literary History’, Interfaces. A Journal of Medieval European Literatures, nr. 1, 2015, 110-41, doi: https://doi.org/10.13130/interfaces-4920.
Svane, Gunnar: Ældre kirkeslavisk litteratur. Aarhus: Aarhus University Press, 1989.
Teilgård Laugesen, Anker: Middelalderlitteraturen - en orientering. København: Gyldendal, 1966.
Tyler, Elizabeth: England in Europe: English Royal Women and Literary Patronage, c.1000–c.1150. Toronto: University of Toronto Press, 2017.
Wallace, David: Europe – A Literary History 1348-1418. 2 bd. Oxford: Oxford University Press, 2016.
Wilson, Peter H.: The Holy Roman Empire: A Thousand Years of Europe’s History. London: Penguin, 2017.
Wickham, Chris: Framing the Early Middle Ages: Europe and the Mediterranean, 400-800. Oxford: Oxford University Press, 2005.
Wickham, Chris: The Inheritance of Rome. Illuminating the Dark Ages 400-1000. London: Penguin Books, 2009.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright temp - tidsskrift for historie og forfatterne.
Artikler publiceret i Temp må citeres, downloades og videresendes for ikke-kommerciel brug, under forudsætning af normal akademisk reference til forfatter(e) samt tidsskrift, årgang, nummer og sider. Artiklerne må kun genudgives med eksplicit tilladelse fra forfatter(e) og tidsskriftet.
