SOCIOLOGEN THEODOR GEIGER OG EUGENIKKEN

OPPORTUNIST ELLER OPPONENT TIL NATIONALSOCIALISMEN?

  • Marie Sørensen Cand.mag., lærer ved Rysensteens Gymnasium, København
Nøgleord: Theodor Geiger, eugenik, nationalsocialisme

Resumé

Følgende artikel beskæftiger sig med den tysk-danske sociolog Theodor Geigers arbejde med eugenik omkring nationalsocialisternes magtovertagelse. Begivenheden markerer en skillelinje i Geigers liv, da han blev tvunget til at forlade sit akademiske lærerembede, hvorefter han emigrerede til Danmark. I 1934 publicerede han værket Erbpflege i Tyskland, som året efter blev efterfulgt af en dansk version, Samfund og Arvelighed. Gennem en komparativ analyse af de to værker vil artiklen belyse, hvorvidt Geigers geografiske og samfundsstrukturelle position havde indflydelse på hans arbejde med eugenik. Dermed udgøres den teoretiske ramme af de to forskelligartede konceptioner af eugenik, der prægede Tyskland og Danmark i tiden, henholdsvis en nationalsocialistisk eugenik og en socialistisk eugenik. I den eksisterende forskning fortolkes Geigers positionering til nationalsocialismen både som opportunistisk og oppositionel. Med en dansk-tysk indgangsvinkel vil artiklen participere i og nuancere den bestående debat ved fastslå, at Geiger ikke ændrer sine grundholdninger til eugenik i værkerne. Derimod ændrer hans kritiske røst sig over for den nationalsocialistiske eugenik sig. Dermed foretager Geiger en strategisk tilpasning til nationalsocialistiske forestillinger inden hans emigration. Denne tilpasning skal opfattes som Geigers bestræbelse på at hævde sin sociologiske stemme, når det kom til samfundsmæssige diskussioner, snarere end et ønske om at samarbejde med regeringsmagten.

Referencer

Bachmann, Siegfried: ‘Theodor Geiger. Soziologie in einer Zeit “zwischen Pathos und Nüchternheit”’. I Siegfried Bachmann (red.): Theodor Geiger. Soziologie in einer Zeit “zwischen Pathos und Nüchternheit”. Beiträge zu Leben und Werk’, Berlin: Duncker & Humblot GmbH, 1995, s. 21–67.
Braunreuther, Kurt/Steiner, Helmut: ’Bürgerliche Soziologie und Faschismus in Deutschland’. I Kurt Braunreuther (red.): Zur Kritik der bürgerlichen Soziologie in Westdeutschland, Berlin (øst): VEB Deutscher Verlag der Wissenschaften, 1962, s. 48–67.
Geiger, Theodor: Erbpflege. Grundlagen/Planung/Grenzen, Stuttgart: Ferdinand Enke Verlag, 1934.
Geiger, Theodor: Samfund og Arvelighed, København: Martins Forlag, 1935.
Geiger, Theodor: Aufgaben und Stellung der Intelligenz in der Gesellschaft, Stuttgart: Ferdinand Enke Verlag, 1949.
Gerrens, Uwe: Medizinisches Ethos und theologische Ethik. Karl und Dietrich Bonhoeffer in der Auseinandersetzung um Zwangssterilisation und “Euthanasie” im Nationalsozialismus, München: R. Oldenbourg Verlag, 1996. https://doi.org/10.1524/9783486703030.
Henke, K.-D, ‘Einleitung: Wissenschaftliche Entmenschlichung und politische Massentötung’. I Karl-Dietmar Henke (red.): Tödliche Medizin im Nationalsozialismus. Von der Rassenhygiene zum Massenmord, Köln: Böhlau Verlag GmbH & Cie, 2008, s. 9-29.
Hitler, Adolf, Frick, Wilhelm og Gürtner Franz, Gesetz zur Verhütung erbkranken Nachwuchses (14.07.1933). I documentArchiv.de [Hrsg.], URL: http://www.documentArchiv.de/ns/erbk-nws.html, (10.5.2020).
Koch, Lene: Racehygiejne i Danmark, 1920-56, København K: Informations Forlag, 2010.
König, René: ‘Theodor Geiger (1891-1952). Nekrolog'. I Siegfried Bachmann (red.): Theodor Geiger. Soziologie in einer Zeit “zwischen Pathos und Nüchternheit”. Beiträge zu Leben und Werk, Berlin: Duncker & Humblot GmbH, 1995, s. 13-19.
Meyer, Thomas: Die Soziologie Theodor Geigers. Emanzipation von der Ideologie, Wiesbaden: Westdeutscher Verlag GmbH, 2001.
Mittelstraß, Jürgen: ‘Idealismus, deutscher’. I Jürgen Mittelstraß (red.): Enzyklopädie Philosophie und Wissenschaftstheorie. Band 2: H-O, Stuttgart: Verlag J.B. Metzler, 1995, s. 170-172.
Møller, Jens Fabricius: ‘Socialistisk Eugenik’, Arbejderhistorie. Tidsskrift for Historie, Kultur Og Politik, 1, 2002, 1–15.
Schmitz-Berning, C.: Vokabular des Nationalsozialismus (2nd ed.), Berlin: Walter de Gryter GmbH & Co. KG. https://doi.org/10.1515/9783110928648.
Schwartz, Michael: Sozialistische Eugenik, Eugenische Sozialtechnologien in Debatten und Politik der deutschen Sozialdemokratie 1890-1933, Bonn: J.H.W. Dietz Nachfolger, 1995.
Schubert, Klaus og Klein, Martina: ‘Rasse/Rassismus’. I Klaus Schubert og Martina Klein (red.): Politiklexikon, Bonn: Bundeszentrale für politische Bildung, 2007, s. 244.
Thomsen, Erik og Koch, Lene: ‘Eugenik’. I Den store Danske, Gyldendal (9.4.2020).
Trappe, Paul: ‘Theodor Geiger’. I Dirk Käsler (red.): Klassiker des soziologischen Denkens. Zweiter Band. Von Weber bis Mannheim, München: Verlag C.H. Beck München, 1978, s. 254-285.
van Dyk, Silke og Schauer, Alexandra: »... daß die offizielle Soziologie versagt hat« (2nd ed.). Wiesbaden: Springer VS, 2014.
Weindling, Paul: Health, race and German politics between national unification and Nazism, 1870-1945, Cambridge: Press Syndicate of the University of Cambridge, 1989.
Weingart, Peter; Kroll, Jürgen og Bayertz, Kurt: Rasse, Blut und Gene. Geschichte der Eugenik und Rassenhygiene in Deutschland, Frankfurt am Main: Suhrkamp Verlag, 1988.
Zankl, Heinrich: ‘Von der Vererbungslehre zur Rassenhygiene’. I Klaus-Dietmar Henke (red.): Tödliche Medizin im Nationalsozialismus. Von der Rassenhygiene zum Massenmord, Köln: Böhlau Verlag GmbH & Cie, 2008, 47-63. https://doi.org/10.7788/boehlau.9783412335816.47.
Publiceret
2020-12-20
Citation/Eksport
Sørensen, M. (2020). SOCIOLOGEN THEODOR GEIGER OG EUGENIKKEN. Temp - Tidsskrift for Historie, 11(21), 75-100. Hentet fra https://tidsskrift.dk/temp/article/view/124362